Kurser

Folkemøde 2024

Traditionen tro deltager KFUM og KFUK. Kom og oplev, hvordan andre organisationer arbejder og bliv begejstret af andre engagement i forskellige emner.

Dato og tidspunkt onsdag 12. juni 2024 kl. 18:00 -
søndag 16. juni 2024 kl. 15:00
StedAllinge, Bornholm

KFUM og KFUK tag igen afsted til Folkemødet på Bornholm - og du har naturligvis mulighed for at komme med.

Folkemødet er for KFUM og KFUK en kursusplatform. Med et par dage fyldt med debatter, workshops og spændende samtaler om alt, hvad der rører sig i vores lille land og udenfor, vil du blive klogere på, hvad KFUM og KFUK kan bidrage med.

Vi skal også deltage i foreningsgullasch afholdt af Dansk Ungdoms Fællesråd. Her vil du møde mange andre foreninger, og vi vil blive inspireret af en gæstetaler - ofte en politiker eller minister.

Vi tager bussen sammen med 25 unge FDF'ere, som vi også vil have fælles opsamlinger med undervejs. På den måde får vi vendt refleksioner i samspil med nogen, som gør ting lidt anderledes end os. 

Praktiske informationer:

  • Der er afgang fra København onsdag d. 12. juni kl. 18:00 og vi er tilbage i København søndag d. 16. juni kl. 15:00.
  • Overnatning vil ske i telte i en ungdomscamp på Folkemødet. Vi koordinerer sammen, hvem der har telt med. 

Pris

Turen koster 600 kroner. Du kan spørge din forening, om de vil støtte. Fortæl, at det er et kursus, så kommunen giver måske støtte.

Prisen inkluderer:

  • Transport fra København til Folkemødet både frem og tilbage
  • Morgenmad på folkemødet
  • Plads på teltpladsen

Prisen inkluderer ikke:

  • Mad på Folkemødet (Udover morgenmad)
  • Din transport frem og tilbage til København.

Tilmelding:

Der er 15 pladser. For at sikre bred repræsentation, så skal man udfylde denne ansøgningsformular.

1. maj får du besked på, om du kommer med. Hvis pladserne ikke er fyldt op, så kan der stadig ansøger efter 1. maj.

En ekstra mulighed for at komme med er, hvis man bliver en del af Hope-redaktionen.

Kontaktperson for Folkemøde-turen:

Christian Blom-Bloch (cbb@kfum-kfuk.dk)

Relaterede events

Se alle events