I Helios er vi en lille gruppe i alderen 25-35 år, der mødes den 3. onsdag i hver måned fra ca. kl. 18:00 til 21:30. Vi skiftes til at være vært, hvor vi enten mødes privat eller i huset på Danmarksgade.
Vi arrangerer selv vores aftener, der som regel begynder med fællesspisning og herefter aktiviteter som værten vælger.


Vi forsøger at have en god blanding af aktiviteter. Som eksempler har vi tidligere leget med ild, quizzet, debatteret og haft sangaften. Vi har også spillet minigolf og været i svømmehal samt haft foredrag med gæster udefra. Vi afslutter typisk med en lille andagt.

Vi har plads til flere, og du er velkommen til at prøve at være med uden at forpligte dig til at stå for en aften selv. Det er gratis at deltage de første tre gange. Hvis du finder ud af at det er noget for dig kan du blive medlem af KFUM og KFUK Aalborg. Medlemskabet giver samtidig adgang til en masse andre fede fordele og arrangementer. Se BLIV MEDLEM .

Vi glæder os til at se dig!