Søg
Børnefestival.jpg

Vi holder Børnefestival i oktober

    Børnefestival er udskudt fra maj til oktober, nærmere bestemt den 2.-4 oktober 2020.

    Børnefestival i Hurup Thy er ét af KFUM og KFUK’s allerstørste events, og der er mange børn - og også voksne - der går og glæder sig.

    Og heldigvis skal vi stadig holde Børnefestival i år. Grundet corona-situationen bliver det bare nogle måneder senere, end vi oprindeligt regnede med: Børnefestival er nemlig udskudt fra maj til oktober, nærmere bestemt den 2.-4 oktober 2020.

    Jeg er sikker på vi får en kæmpe fest! Jeg glæder mig til at se alle de tilmeldte, det bliver fantastisk!” Lyder det fra Børnefestivals ene vært, Mads Arnoldsen.

    Det er festivalchef Trine Hausgaard Ubbesen helt enig i: “Jeg synes, vi har gjort det rette ved at udskyde årets Børnefestival. Nu skal vi vente længe, til det bliver oktober, men det går nok, for vi har noget sjovt og magisk at se frem til.

    Jeg og de andre frivillige glæder os fortsat til årets bedste weekend, og i mellemtiden kan alle jo bruge deres magiske hænder ved at prikke til endnu flere børn og invitere dem med, så de også kan få den fedeste oplevelse ovenpå et måske lidt kedeligt forår. Jeg håber, vi ses til oktober i Thy!

     

    Tilmeldingen er åben

    Alle de børn og voksne, der allerede har tilmeldt sig Børnefestival, er fortsat tilmeldt. Hvis I endnu ikke har fået tilmeldt jer, kan I stadig nå det. Tilmeldingen er åben

     

    Del nye programmer ud på sommerlejren

    Vi trykker nye programmer til Børnefestival, som I kan rekvirere allerede i løbet af maj måned ved at skrive til: national@kfum-kfuk.dk.

    Programmerne kan I tage med på sommerens lejre eller til klub-opstart efter sommerferien, så endnu flere børn kan komme med på Børnefestival.

    I kan løbende følge nyheder om Børnefestival på www.børnefestival.dk

     

    Talentfabrikken

    Der kommer snart information ud om Talentfabrikken, som var planlagt til at blive afholdt samtidig med Børnefestival 2020.