Søg
IMG_20181217_192211.jpg

Timring Teenklub sætter fokus på bæredygtighed

I Timring Teenklub har de haft fokus på bæredygtighed, da de arrangerede en hands-on aften, hvor målet var at medlemmerne på en sjov og kreativ måde kunne få øjnene op for, hvad det vil sige at leve bæredygtigt.

Temaet blev genbrugsguld af gamle t-shirts, da Timring Teenklub afholdte en aften om bæredygtighed. Aftenen er beskrevet i det seneste nummer af Faze, der har bæredygtighed som tema. 

Faze er vores magasin for unge i alderen 13-19 år.

I artiklen finder du inspiration fra aftenen, som kan bruges, hvis du i din lokalforening også har lyst til at prøve kræfter med at forvandle jeres gamle t-shirts.

Teenagere er fulde af idéer

En af de væsentlige aspekter i det at leve bæredygtigt er at være bevidst om, at der ikke altid er grund til at smide gamle ting ud og købe nye, men at man i mange tilfælde kan give de gamle ting nyt liv ved at bruge dem på en anden måde.

Af samme grund var deltagerne blevet bedt om at tage et kig i deres gemmer og finde et par gamle t-shirts, som de kunne tænke sig at genbruge på som noget andet.

I Teenklubben havde de så muligheden for at trylle lidt med deres t-shirts og få sig nogle nye ting med hjem.

Mulighederne var lige så mange som deltagernes idéer og tanker. Nogle af de ting, man kunne lave, var bl.a. indkøbsnet, schruncies eller bordskånere.

Bæredygtighed emmer af næstekærlighed

Aftenen i teenklubben sluttede af med en andagt, der handlede om næstekærlighed og bæredygtighed. Det essentielle i bæredygtighed er, at vi efterlader jorden bedre eller i samme stand, som den er nu til de efterfølgende generationer.

Ved at passe på jorden omkring os skaber eller bibeholder vi et grundlag for, at fremtidige generationer kan få samme glæde af jorden, som vi har. Den tanke bag bæredygtighed emmer af næstekærlighed.

Næstekærlig er blandt andet at være mod andre, som vi ønsker, de skal være mod os. Næstelighed fordrer derfor, at vi passer på jorden, så vores næste kan få glæde af den.

Sådan laver du genbrugsguld af t-shirt

1. Start med at brede din t-shirt helt ud og klip så ærmer og hals af. Det er lidt vigtigt, at det gøres nogenlunde ens i begge sider.

2. Klip derefter strimler i bunden af trøjen. Strimlerne skal gerne være mindst 8 cm lange og omkring 1,5-2 cm bredde.

Sådan væver du en bordskåner af t-shirt

1. En anden måde man kan bruge t-shirts, er ved at klippe dem ud i en lang strimmel så man får en slags garn. Garnet kan fx bruges til at væve en bordskåner på en hjemmelavet pap-væv eller til at hækle både gulvtæpper og kurve.