Søg
19582117600_db20606884_o.jpg

BREAKING: Sommerlejrene er sikret!

NU ved vi, at der bliver sommerlejre i år. Retningslinjerne er endelig kommet - og vi kan med stor glæde konstatere, at langt de fleste af KFUM og KFUK's sommerlejre for børn og unge kan gennemføres. Få overblikket herunder.

Vi har været meget spændt og ventet længe på at få myndighedernes retningslinjer for afvikling af sommeraktiviteter for børn og unge. De er nu kommet, og det ser heldigvis ud til, at langt de fleste af KFUM og KFUK's sommerlejre kan gennemføres under de vilkår, der er beskrevet i retningslinjerne. 

Morten Ahle, der er formand for KFUM og KFUK’s udvalg for festivaler og lejre er stærkt begejstret:

“Vi er SÅ klar til at invitere børn og unge med på fantastiske oplevelser i trygge omgivelser. Det er noget af det, vi er allerbedst til i KFUM og KFUK - og vores seje frivillige klarer også de benspænd, vi har fået i år.”

Morten Ahle anerkender samtidig, at nogle af de planlagte lejre har været nødt til at aflyse, fordi de rent praktisk ikke har kunnet få det til at fungere med de nye begrænsninger, der er givet. De vender stærkt tilbage næste år, fortæller Morten.

Overblik over lejrene

Det ser ud til, at 18 sommerlejre for børn og unge gennemføres:

FOR BØRN:

  • Børnesommerlejr på Skåstrupstrand, Distrikt Trekanten 
  • Børnesommerlejr på Møllegaarden (tidl. Rubjerglejren), Distrikt Nord 
  • Børnesommerlejr på Venøborg, Distrikt Nordvest 
  • Børnesommerlejr på Kjeldsølejren, Distrikt Hærvejen 
  • Børnesommerlejr på Blåvandgård, Distrikt Sydvestjylland 
  • Børnesommerlejr på Philipsborg, Distrikt Syd (fyldt)
  • Pigelejr på Philipsborg, Distrikt Syd 
  • Drengelejr på Philipsborg, Distrikt Syd
  • Kidz Camp på Philipsborg, Distrikt Syd  

FOR UNGE:

  • Teensommerlejr, Distrikt Midtjylland (fyldt)
  • Teensommerlejr, Distrikt Syd og Distrikt Trekanten 
  • Vestjysk Teensommerlejr (Holmsborg), Distrikt Skjern
  • Unglederlejr, Distrikt Hærvejen  
  • Unglederkursus Blåvandgård, Distrikt Sydvestjylland 
  • Treehouse ‘20 (fyldt)

FOR FAMILIER:

  • Remmerstrand Familielejr 
  • Campingfællesskab for familier med 1 voksen 
  • Holmsborg bibelcamping – Vestjysk familielejr, Distrikt Skjern

Tilmelding

Få det fulde overblik, læs mere om hver lejr og tilmeld via dette link: https://www.kfum-kfuk.dk/events/?year=2020&tag=festivaler-og-lejre

Særlige retningslinjer i år

I  de forskellige lederteams arbejdes der flot med at tilpasse myndighedernes retningslinjer til lokale forhold og behov, så alle kan føle sig trygge ved at deltage.

Se retningslinjerne på KFUM og KFUK’s intranet for frivillige: https://intranet.kfum-kfuk.dk/foreninger/corona > Retningslinjer for sommerlejre