Søg
intranet.PNG

Nyt intranet til KFUM og KFUK's frivillige

    De seneste måneder er der sket store opdateringer på IT-fronten, og KFUM og KFUK's frivillige har nu fået deres eget intranet, hvor de kan finde blanketter, vejledninger og andet, der hjælper dem i arbejdet.

    Nyt intranet

    Frivillige i KFUM og KFUK har fået deres eget intranet. Det nye site supplerer hjemmesiden med informationer, der kun er relevante for frivillige i KFUM og KFUK.

    På intranettet finder du fx informationer om forsikringsforhold, refusion af udlæg, brug af logo, procedurer for ind- og udmeldelse, fælles kontingentopkrævning m.v. Ligeledes kan du finde samtlige foldere og plakater, som produceres på Landskontoret.

    Hjemmesiden og Portalen

    Hjemmesiden er fortsat stedet, hvor du finder nyheder, kalender og i øvrigt kan blive inspireret i forhold til aktiviteter, materialer, klubkoncepter, foreningsudvikling m.v. i Inspirationsrummet.

    "Portalen", som tidligere har huset mange af disse oplysninger, fungerer fortsat som intranet for lokalforeninger med medlemskartotek og foreningernes økonomirelaterede dokumenter fra Landskontoret.

    Find intranettet

    Via www.kfum-kfuk.dk/intranet finder du en genvej til Intranettet. Du kan også finde et link i footeren i bunden af hjemmesiden.

    Gå til det nye intranet her

    Sponsoreret af Google

    Det nye intranet er bygget i Google Sites.

    Alle ansatte og frivillige i KFUM og KFUK i Danmark bruger nu Googles mailsystem (Gmail) og filsystem (Google Drev). Organisationens IT er flyttet fra Microsofts systemer til Google, som via deres NGO-program har valgt at stille deres store IT-løsning for virksomheder og organisationer gratis til rådighed for KFUM og KFUK.

    At samle alle filer i Google Drev har givet større mulighed for at dele og samarbejde om dokumenter på kryds og tværs i organisationen.