Søg
P1010275.JPG

Ministerbesøg på Fairbar

    Kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) var i september forbi Fairbar i Aarhus til en uformel snak om baren og frivillighed.

    Fredag den 22. september var kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) i Aarhus for at besøge frivillige foreninger. Hun lagde også vejen forbi Fairbar, hvor hun mødtes til en snak med tre fra styregruppen i en halv times tid.

    Det blev til en uformel snak om baren og frivillighed, og ministeren spurgte interesseret ind til flere emner, som styregruppen var klar til at svare på efter bedste evne.

    Interesse for frivilligt arbejde

    Mette Bock har en stor interesse for frivilligt arbejde, og hun har gennem en årrække i 90’erne været direktør for Muskelsvindfonden.

    Blandt emnerne, der blev talt om, var Fairbars opstart og tilknytning til KFUM og KFUK. Der blev desuden snakket om det at drive en bar på frivillig basis, både omkring hvilke udfordringer der er, men også hvad det giver af værdi.

    Ministeren spurgte også ind til, hvad der sker af events på baren, og hun var især interesseret i at høre om højskolesangaftnerne, da hun så klaveret, der står på scenen.

    Læs nyhed fra 2014 om højskolesang, der hitter i storbyerne

    P1010295.JPG
    Kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) på besøg på Fairbar den 22. september 2017.
    P1010274.JPG
    Kultur- og kirkeministeren spurgte interesseret ind til aktiviterne på Fairbar og tilknytningen til KFUM og KFUK.