Søg
it.JPG

Landskontorets tager de nye IT-systemer i brug

    Landskontoret er i denne uge gået i luften med nyt medlemssystem og nyt kursus- og arrangementssystem.

    Log ind på systemet via Medlemssystem i menuen her på hjemmesiden. Første gang, du logger ind, skal du nulstille dit kodeord. Der er et link til vejledning til log-in lige over feltet, hvor man logger ind.

    Log in for at opnå medlemspris

    Skal du tilmelde dig Bedsteforældre- og Børnebørnslejr eller et andet af de arrangementer, der er åbne for tilmelding, kan du logge ind som medlem ved tilmelding til arrangementet under Events.

    Du skal logge ind, når du tilmelder dig arrangementer, for at opnå medlemspris.

    Som noget nyt kan du som medlem logge ind og se dine medlemsoplysninger. 

    De sidste rettelser er på vej

    Du vil også selv kunne rette dine medlemsoplysninger. Eksempelvis kan du tilføje en ny adresse, hvis du flytter. "Retteknappen" virker dog ikke endnu, men vi forventer, at fejlen her bliver rettet i løbet af få dage. 

    Mange i foreningerne har specielle roller, hvor de har adgang til flere funktioner. De, der har formænd og kasserer roller, er blevet oprettet som dette i det nye system. 

    Andre i lokalforeningen, der har specielle roller, så som næstformand, medlemsplejer og klubleder har endnu ikke fået tildelt disse roller i systemet. Der vil blive åbnet for disse roller i løbet af den kommende uge.

    Send en mail, hvis du ser en fejl

    Vi arbejder på højtryk med at rette diverse småfejl i systemet og forventer at have de fleste fejl udbedret i løbet af de kommende par uger.

    Støder du på fejl og mangler om en uge, vil vi meget gerne, hvis du vil have ulejlighed med at skrive det til os på mail: fixit@kfum-kfuk.dk

    Rigtig god fornøjelse med ibrugtagning af de nye systemer og tak for din tålmodighed med de ting, der ikke helt er oppe at køre endnu.