Søg
30241916077_f98ce049ab_o.jpg

Glædelig jul

    Vi har haft et glimrende år, som toppede med et usædvanligt godt og stort Landsmøde i november. For første gang brugte vi den fælles tid på ikke bare at vedtage, men nok så vigtigt at arbejde med vores fælles mål for de næste to år.

    I de næste to år vil vi være endnu mere til i den verden, vi lever i. Vi vil lytte til børn og unge, for det er i mødet med dem, at vores formål bliver til.

    Vores omverden består både af det danske demokrati, der har brug for unge med viden, vilje og tro; den skabte klode, der spørger efter mere ansvar og mindre forbrug; og vores nabo, der har brug for mere nabokaffe.

    Jesus blev som bekendt ikke født på et slot, på et palads eller i et herberg. Og han blev ikke født i templet. Han blev født midt i verden, i en stald, på en mark. Det er også dér KFUM og KFUK skal være.

    Stedet, hvor der er plads til det overraskende selskab af tvivlsomme lokale fattige hyrder og højtflyvende engle, der nynner 'Frygt ikke' til alle, der er ved at gå i sort af bekymringer over udsigten til et eksamensbord,  for få likes, klimatruslen eller et fællesskab med kamp om pladsen.

    Det var godt, han blev født - Så vi ved, at Gud er kommet nær.

    Det var godt han blev født i en stald - Så vi ved, hvor det er, vi skal være.

     

    Rigtig glædelig jul, og 1000 TAK for et storslået samarbejde.

    Glæder mig til 2019.


    Jørgen Kvist,

    Generalsekretær