Søg
illustration til idéer til, hvad man kan lave.JPG

50 idéer til, hvad du kan lave i KFUM og KFUK - selvom du er hjemme

     

    Lige nu er vi alle sammen derhjemme, og meget er sat på pause eller aflyst. Heldigvis er det kun en periode, og heldigvis kommer der (forhåbentlig snart) en dag, hvor vi kan mødes i KFUM og KFUK igen og give hinanden hånden og et kram og fortsætte vores gode arbejde for børn og unge.

    Og heldigvis er der også mange gode ting, som vi stadig kan gøre, både hver for sig og sammen - selvom det så måske bliver online eller over telefonen.

    Her på listen er en masse gode idéer til, hvad du kan lave i KFUM og KFUK, selvom du bliver hjemme.

    (Listen bliver løbende opdateret.... Byd endelig ind på Facebook!)

    God fornøjelse!!

    1. Tænk store tanker om din forening
    2. Kig alverdens fonde igennem og lad dig inspirere til nye aktiviteter
    3. Byg strandstole og udsmyk dem, så du er klar til at tage på Wonderful Days 2021
    4. Lav en andagt, der skal fejre, når vi endelig kan være sammen igen
    5. Udvikle nye aktiviteter for børn og unge
    6. Leg kluddermor med din familie og ring til en ven, som skal hjælpe med at fikse det
    7. Find inspiration til nye aktivitetsformer på intranettet
    8. Vask alle gardiner i foreningshuset
    9. Brainstorm over, hvordan jeres forening kan tiltrække endnu flere børn og unge
    10. Planlæg jeres “vi åbner efter corona-krisen-event” - så du blot skal tilføje en dato og derefter trykke ‘send’.
    11. Vær netværk for enlige, syge eller andre der kan være i bekneb
    12. Bliv mega sej til at finde rundt på KFUM og KFUK´s intranet
    13. Se inspirerende videoer til bestyrelsesarbejdet  
    14. Send en hyggelig besked til alle dine venner
    15. Smid dig på sofaen og lyt til KFUM og KFUK’s Essens-podcast
    16. Giv input til mulig aktivitetsbank
    17. Ring til Landskontoret og giv dem en telefonisk ‘high five’ - evt. hør om der er noget jeres forening kan hjælpe med for at styrke samarbejdet
    18. ring rundt til alle klub-børn og spørg hvordan det går med hjemmeskolen
    19. Bag kager og læg dem i fryseren, så de er klar til første aften tilbage i foreningshuset
    20. Send ros, ideer og tips til Bricks, Faze eller Markant
    21. Planlæg en pilgrimsvandring
    22. Lær at spille nogle akkorder på et instrument - brug denne oversigt fra Efterskolesangbogen
    23. Få en venskabsforening et andet sted i landet. Brug den som sparringspartner og hjælp til nye inputs.
    24. Leg “hvem finder først…” på intranettet
    25. Ta’ et kik på KFUM og KFUK’s hjemmeside og glæd dig til alle de spændende events i efteråret 2020
    26. Kig i materialet 'Byens Børn' og ring nogle børn op på facetime til et hurtigt interview
    27. Lyt til den skønne Børnefestival-sang
    28. Leg med mobilvideo, så du kan lave endnu sejere kommunikation for din klub
    29. Syng en godnatsang for et barn: Kære Gud tag min hånd
    30. Læs tidligere udgaver af KFUM og KFUK’s magasiner 
    31. Leg videre på verdenskortet, der viser hvor du kan engagere dig som frivillig hos YMCA og YWCA ude i verden
    32. Se en video fra serien Mellem linjerne, der handler om KFUM og KFUK
    33. Få en følelse af at være sammen med vennerne ved at fordybe dig i de 27.323 billeder i vores fotoarkiv
    34. Planlæg en ‘Det-var-en-god-idé video’, som skal inspirere andre
    35. Fortab dig i vedtægtsændringer til det kommende Landsmøde
    36. Gå på opdagelse i andagter på detmedgud.dk
    37. Design et aktivitetslogo til en KFUM og KFUK-aktivitet
    38. Bliv en Glocal Hero - find aktivitetsforslag til verdensmålene
    39. Skriv en sang
    40. Pynt op til påske
    41. Inviter til online klubaften
    42. Leg med kortet over KFUM og KFUK-foreninger i Danmark
    43. Aftal med vennerne, at I synger de samme sange på samme tid
    44. Find den sang der gør dig i godt humør efter en mindre god dag. Giv forslaget til mindst 3 andre fra KFUM og KFUK
    45. Følg de næste uger helt gratis et virtuelt oplæg om frivillighed hos organisationen Ingerfair
    46. Læs dine gamle Face, Bricks eller Markant igen og lav derefter små lækre æsker af dem
    47. Mens du alligevel står og vasker hænder, kan du bruge tiden på at bede fadervor
    48. Ryd op og ud i gemmerne i foreningshuset
    49. Drik formiddagskaffe sammen online
    50. ....
    51. ....