Lejren er målrettet familier med børn i skolealderen. Vi har en stor ungegruppe med kommende 7. kl og opad, en gruppe betweeners 3. – 6. kl. og en lille gruppe strandlopper yngre end 3. kl.

Vi har et køkkenhold, som hele ugen sørger for at vi kan sætte os sammen ved et veldækket bord til alle måltider – uden at røre en finger (næsten). De praktiske opgaver som opvask og rengøring deles vi om.

Lejren er for jer der kan li’ at bruge en uge i andre familiers selskab, som har lyst til at tale med andre om tro, som kan li’ at lege, har lyst til at sidde omkring lejrbålet og synge, som kan hygge med et spil, som vil forundres af et foredrag eller bibelarbejde, som kan li’ at spille en fodboldkamp, volley eller noget helt andet. Vi fordeler lejrbål, andagter og forskellige aktiviteter imellem os.

Her lærer vi hinanden at kende på kryds og tværs – vi er en lille lejr, hvor nye deltagere hurtigt bliver en del af fællesskabet, og hvor vi er sammen om alle programsatte aktiviteter.

Familielejr ved de hvide klitter er fællesskab i dejlige rammer, i og omkring lejrbygningen ”Hvide Klit” vedLyngså strand. Her er plads og tid til at lære andre familier at kende.

Der er plads til max. 110 deltagere

Man kan vælge at bo på værelse eller atcampere. 

Glæd dig til:

  • Fælleslege med din egen og andre familier
  • Foredrag, debat og fællesskab for de voksne
  • Sjov og spas og snak om Gud i Between teltet
  • Fællesskab og forkyndelse i UG teltet 
  • Temafestaften med underholdning og folkedans
  • God mad og måltidsfællesskab med alle
  • Lejrbål med sang og sjov

 

Priser:

Boform:

  • Værelse – op til 8 personer: 1200 kr.
  • Værelse – op til 4 personer: 900 kr.
  • Værelse – op til 4 personer uden bad: 800 kr.
  • Camping inkl. strøm: 400 kr.

Alle værelser har egen indgang, samt toilet og bad. Der er mulighed for at flere familier kan bo sammen i de store værelser – husk at påføre dette ønske ved tilmelding.

Campister har adgang til lejrens fælles toiletter og baderum.

Deltagerbetaling:

  • Børn op til 10 år: 650 kr.
  • Unge 11- 17år: 850 kr.
  • Voksne: 1200 kr.

Eventmedlemskab* 0-29 år: 125 kr.

(*Tillægges deltagerbetalingen for IKKE-medlemmer af KFUM og KFUK på 29 år og derunder. 
Eventmedlemskabet gælder resten af 2017 til enkeltstående arrangementer i KFUM og KFUK).

Tilmelding og betaling:

 www.kfum-kfuk.dk/tilmelding senest 1. maj (eller før hvis max deltagerantal er nået)

Planlægningsudvalget:

  • Connie og Flemming Møller, Tarm, 2277 2028
  • Dorthe og Holger Lauritsen, Struer, 61747205
  • Anette Thustrup Pind, Sorø, 30236770
  • Kurt Pedersen, Vejle, 23380628

Hver dag: 

Spise morgenmad, forkyndelse i aldersopdelte grupper med sang, aktivitet og måske en historie. Middagsmad, eftermiddagsaktiviteter sammen med familien og resten af lejren. Aftensmad. lejrbål, med sjove sketch og konkurrencer. Saft, kaffe og kage. De yngste børn kommer i seng, og nogle aftner er der program for de ældre børn. Hver aften er der et program og hyggeligt samvær for ungdomsgruppen og de voksne.

Mest for børn: (op til 3. klasse)

Leg og hygge med nye venner, kreativt bibelarbejde, aktiviteter på og omkring lejren.

Mest for Betweens (4.-6.kl):

Oplevelser med jævnaldrende. Ugen byder på vandlege, boldspil og spændende forkyndelse. Betweengruppen er selv med til at indrette deres telt, de har deres eget formiddagsprogram og der er også aktiviteter for gruppen efter lejrbålet.

Mest for unge (7. klasse og derover):

En uge i samvær med andre unge, vandrundbold, boldspil, hygge, snak, leg, forkyndelse, nærvær og mening. Ungdomsgruppen har deres eget telt på pladsen og har eget program om formiddagen og om aftenen efter lejrbål.

Mest for voksne:

Oplevelsen af at være en familie i den store "lejrfamilie". Ugens bibelarbejde åbner for inspiration og eftertanke. Der er tid til voksenkaffe, sang, latter, leg og forundring. Foredrag ved oplægsholder til inspiration og drøftelse i åbent fællesskab. Det sker, der spilles og snakkes til de små timer. 

Find os på Facebook: Familielejr ved De Hvide Klitter

 

BEMÆRK: Der bliver på lejren taget fotos til brug i KFUM og KFUK. Hvis du ikke ønsker at være med på fotos, skal du gøre lejrudvalget opmærksom på dette ved tilmelding eller ankomst til lejren.