Hvem:

Har du lyst til at lave sjove aktiviteter, lære fra dig og give et skulderklap? Vi søger guider til TALENTfabrikken på Børnefestival. For at være med skal du være over 16 år og være klar på et lederfællesskab sammen med andre.

Hvad:

Som guide er du med til at arrangere TALENTfabrikken. Et tilbud for 13-15-årige, der kører sideløbende med Børnefestival. At være guide indebærer blandt andet at lave forskellige fabrikker (workshops), som de ca. 100 deltagere på TALENTfabrikken kan vælge sig på.

Hvornår:

Planlægningen klarer vi på dette GuideDøgn den 24.-25. februar, mens TALENTfabrikken er den 16.-18. marts - samtidig med Børnefestival i Haderslev.

Vi forventer, at du kan deltage begge datoer.

Hvor:

Både GuideDøgn og TALENTfabrikken foregår i Haderslev. På TALENTfabrikken har vi vores eget program, men med afstikkere til Børnefestivalen lørdag og søndag.

Pris:

Det er gratis at deltage.

Vi glæder os til at se dig!