I år er det 50 år siden, Israel besatte Vestbredden og Gaza. Generationer af palæstinensere og israelere kender ikke til andet end militær besættelse. Det er tragisk, at denne konflikt bliver ved med at afføde så meget vold og fjendtlighed, og det kalder på handling.

Derfor markerer KFUM og KFUK i Danmark de 50 års besættelse sammen med Møllevangskirken i Aarhus ved at holde en forbønsgudstjeneste for fred og retfærdighed.

Gudstjenesten vil bl.a. rumme videohilsner fra fremtrædende palæstinensiske kirkeledere og deres bøn om fred og retfærdighed.

Efter gudstjenesten vil der blive serveret lækker palæstinensisk mad i Møllevangskirkens lokaler, efterfulgt af et oplæg ved danske repræsentanter fra EAPPI, der vil fortælle om deres oplevelser og observationer i Palæstina. EAPPI står for Ecumenical Accompaniment Programme in Palestine and Israel og er en indsats under Kirkernes Verdensråd. Et udpluk af EAPPI’s egne billeder vil desuden være udstillet i kirken.

Program:

  • 17.00: Forbønsgudstjeneste i Møllevangskirken

  • 18.30: Palæstinensisk mad og drikke

  • 19.30: Oplæg ved EAPPI

  • 20.30: Kaffe og forfriskning

  • 21.00: Afsluttende sang i Møllevangskirken

Tilmelding

Alle er velkommen. KFUM og KFUK håber dog især, at repræsentanter fra både jødiske og palæstinensiske foreninger og trossamfund vil tage imod invitationen og deltage i denne markering af håb om fred og retfærdighed.

Del begivenheden med dine venner på Facebook