Kom med på årets Journey for Justice

Siden 2000 har KFUM og KFUK sendt unge til Vestbredden for at deltage i solidaritetsrejsen Journey for Justice.

Som deltager i Journey for Justice vil du sammen med andre internationale og palæstinensiske deltagere få mulighed for at få et unikt indblik i både YMCA og YWCA’s arbejde i Palæstina og den almindelige palæstinensers hverdag, der er stærkt præget af den israelske besættelse.

Du får rig mulighed for, at få en dybere forståelse i den palæstinensiske kultur og historie gennem møder og diskussioner med fx politiske og religiøse ledere, palæstinensiske landmænd, flygtninge og studerende. Som deltager bliver der også rig mulighed for at opleve områdets seværdigheder såsom Hebron, Betlehem, Jerusalem, Al-Aqsa Moskeen, Grædemuren, Tempelkirken og meget mere.

De første 8 dage arrangeres af YMCA og YWCA i Palæstina, og efterfølgende er der 6 dage i Israel, der arrangeres af KFUM og KFUK Danmark.

Formidl dine oplevelser

Inden afrejse er der en obligatorisk forberedelsesdag den 3. juni, hvor deltagelse i denne er en forudsætning for at komme med.

Derudover er der efter rejsen, den 2. september, en formidlingsdag, hvor formidling af rejsens oplevelser planlægges for det komme år. Her vil du få mulighed for at dele spændende oplevelser med interesserede KFUM og KFUK'ere og andre danskere.

Pris

4.500 kr. inkl. transport, logi, forsikring samt mad den første uge. Derudover koster forberedelsesdagen 200 kr.

Du ansøger ved at udfylde ansøgningsskemaet og sende det til Rasmus Jeppesen, rjeppesen92@gmail.com. Ansøgningsfrist er d. 30. april 2017 kl. 12.

Hent ansøgningsskemaet her (Word-dokument)

Vil du vide mere?

Læs mere om Journey for Justice

Læs om Palæstinanetværket

Læs bloggen fra sidste års rejse og bliv overbevist