Lejrens tema: ”Fremtiden tilhører de taknemmelige”

Vestjysk Familielejr afholdes på Holmsborg Lejrcenter, der ligger lige op til sidste klitrække ved Vesterhavet, ca. 3 km. syd for Søndervig. I lejrcentret er spise- og mødesal, hyggelige opholdsrum, toilet/baderum og små soverum.

Der er opstillet et stort mødetelt og små samlingstelte til de forskellige aldersgrupper. I kan bo i egen campingvogn, telt på pladsen eller leje et værelse i lejrcentret.

Maden kan købes på lejren, eller I kan selv lave den i campingkøkkenet. Hver aften tændes stor grill, som alle kan benytte.

Holmsborg Bibelcamping er camping for alle. Der er tilbud for alle aldersgrupper alle dagene, og man er velkommen til at deltage i de arrangementer, man ønsker.

Af tilbud kan nævnes:

  • 0–3-årige: Legestue mandag til fredag formiddag sammen med enten mor eller far.
  • 3–8-årige: Bibelfortælling og aktiviteter i børneteltet.
  • 8–12-årige: Bibelfortælling og aktiviteter i juniorteltet.
  • 12–16-årige: Teensommerlejr med eget program og ledere.
  • Ungdomscamp for unge/voksne fra hele landet sammen med Israelsmissionens Unge.
  • Møder og cafehygge for de voksne.
  • Familieløb.
  • Pilgrimsvandring.
  • Grillaften for hele lejren.

I år er det Bibelcamping nr. 50, så det bliver markeret fredag den 28. juli med bl.a. koncert med Jonas Petersen fra Hymns of Nineveh.

Formiddage

Tilbd om bibelarbejde for alle aldersgrupper. For de voksne vil bibeltimernes oplæg blive holdt af sognepræst Niels Nymann Eriksen, København og post.doc, ph.d, cand.theol Andreas Østerlund Nielsen, Århus.

Eftermiddage

Mulighed for forskellige aktiviteter. I kan også vælge at tage på udflugt til en af Vestjyllands seværdigheder - eller blot nyde sommeren på den dejlige strand.

Aftener

Indbyder til offentligt møde i det store mødetelt. Samtidig med mødet i teltet er der program for børnene.

Vi får bl.a. besøg af KFUM og KFUK’s generalsekretær Jørgen Kvist og en familieaften ved Hans Jørn Østerby, der både kan trylle og bugtale.

Priser pr. døgn:

Boform:

  • Overnatning: Campingvogn/telt: 150 kr. inkl. 2 voksne
  • Voksencampist:70 kr.
  • Børn 0-12 år: 0 kr.
  • Værelse med 4 køjer: 150 kr.
  • Køje: 70 kr.

Er du medlem af KFUM og KFUK gives 25 % rabat på overnatning.

Der er mulighed for at reservere campingplads for hele ugen, ligesom værelse kan bestilles.

I er også velkommen til kun at være med i nogle af dagene.
 
Måltider (skal bestilles):

  • Morgenmad: 20 kr.
  • Middagsmad: 60 kr.
  • Aftensmad: 50 kr.
  • Børn 0-12 år: ½ pris

Teensommerlejren:

  • Specielt tilbud for Teensommerlejren 900 kr. (incl. campering, måltider og aktiviteter).

Også her er der 25% rabat for unge, der er medlem af KFUM og KFUK

Fra 1. april kan teenlejr-programmer fås hos Michelle Førrisdal, mail: michvf@hotmail.com

Kontakt

Hvis økonomien ikke er til en familielejr, må du gerne henvende dig, da vi har aftale om tilskud hos områdets Y's Men's Club.

Fra 1. marts 2017 kan du desuden få programmet ved at skrive til lejrchef Else Søe, og det er også her du bestiller campingplads, værelse og måltider.

Selve betalingen foregår på lejren, hvor der kan betales med både kort og MobilePay.

Skriv til Else Søe, ses@it.dk

Vil du vide mere?

Hjemmesiden for Holmsborg Bibelcamping opdateres løbende med programpunkter, og her kan du også se billeder fra tidligere familielejre.

Se mere på Holmsborgbibelcamping.kfum-kfuk.dk