Hver sommer sender KFUM og KFUK en gruppe unge mennesker på Journey for Justice, som er en solidaritetsrejse arrangeret af vores samarbejdspartnere i JAI: YMCA i Østjerusalem og YWCA i Palæstina.

Rejsen giver en forståelse af unge palæstinenseres hverdag gennem møder og diskussioner med palæstinensere og israelere. Deltagerne får også mulighed for at se de mange seværdigheder i området, men fokus er på den israelsk-palæstinensiske konflikt og sker i solidaritet med det palæstinensiske folk.

Få besøg af deltager

I 2017 har seks unge danskere været afsted, og de er vendt hjem med tasken fuld af oplevelser og historier om en konflikt, der på mange måder er så langt fra vores hverdag - og alligevel er meget tæt på.

De her unge mennesker har fået mulighed for at danne sig sit eget indtryk og opleve Palæstina-Israel-konflikten, og nu vil de meget gerne deres oplevelser videre.

I kan derfor få besøg af en deltager, der vil fortælle om sine oplevelser og konflikten samt vise billeder, der giver perspektiv.

For få eller mange

I kan både få besøg til en klubaften eller for alle foreningens medlemmer. I kan også bruge lejligheden til at lave et åbent arrangement, hvor andre i jeres lokalområde kan komme og få et indtryk af, hvad vi bl.a. laver i KFUM og KFUK.

Deltagerne tager også gerne ud på efterskoler.

Arrangementet vil vare ca. halvanden time.

Læs bloggen fra årets Journey for Justice