KFUM og KFUK er en del af baglandet for en hel række af efterskoler i Viborg Stift og omegn. Flere af disse efterskoler er interesserede i at være ramme for en konfirmandlejr/weekend og lægge deres faciliteter til rådighed.

 

Nogle steder skal man selv sørge for at lave programmet, finde frivillige til aktiviteterne, køkkenet m.v., men der findes også nogle efterskoler som endda selv har et færdigt program, I kan koble jer på, og hvor det er tidligere eller nuværende elever, der står for dele af programmet. Mange har gode erfaringer med, at det er unge fra den lokale KFUM og KFUK-forening, som medvirker til program og aktiviteter. Det vil også vise jeres konfirmander, at der spændende fællesskaber at være med i, når konfirmandforberedelsen er slut.

 Vi har været i kontakt med disse efterskoler, og generelt er der stor interesse for at samarbejde med os omkring konfirmandlejre. Samtidig skal det passe ind i skolen kalender som helhed. Så kontakt os for høre mere om, hvilke muligheder vi i fællesskab har for at lave en konfirmandlejr.

Se listen over interesserede efterskoler i ressourceboksen her på siden