Beskrivelse:

Ten Sing arbejder ud fra: ”Perfomance, tro og fællesskab giver unge plads til at udtrykke sig”.

Der arbejdes med musik, dans, drama, teknik og andre kreative stilarter. Demokrati og ansvar er nøgleord, og det er Ten Singerne, der har bestemmelsesretten og er ansvarlige for processen og produktet.

Målgruppe:

13-19 årige er Ten Singere, mens 20+ er skubbere.

Lederressourcer:

  • Skubbere, der har lyst til at agere som mentorer og rammesættere.
  • Skubbere, der har lyst til at bistå med hjælp, råd og vejledning.
  • Skubbere, der kan formidle kristendommen på en relevant måde til målgruppen.
  • Skubbere, der har øje for fællesskabet og den enkelte Ten Singer.

Lokalitet:

Ofte skal der en del grej til at køre Ten Sing, som fx musikinstrumenter, teaterremedier m.m. Det er en stor fordel at evt. instrumenter ikke behøver blive sat væk fra gang til gang. Alternativt at der er et rum i umiddelbar nærhed, hvor instrumenter kan låses inde.

Tidsramme:

En Ten Sing-aften er typisk 2½ time, men kan variere efter behov og mulighed.

Økonomi:

Der kan blive brug for et beløb til indkøb af instrumenter og løbende vedligeholdelse af dem. Derudover kan der i forbindelse med shows komme udgifter til lyd, lys m.m., hvis gruppen ikke selv har det.

Læs mere på Tensing.dk