• Aldersgruppe: 15+
  • Varighed: 4 min
  • Temaer: Fjolleri, bekymring, ønsket om at være perfekt

Fjolleri

Hvad skal man lægge i dette udtryk?

Er det, som ordbogen definerer det: ”ubekymret og fornøjet at lave sjov uden at tage noget alvorligt”.

Eller skal vi søge hjælp i nogle berømte talemåder/udsagn:

”Den, der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt” (Piet Hein)
”Smilet er den korteste vej mellem to mennesker” (Victor Borge)

Humor opstår i sociale sammenhænge. Det kan være i de helt nære relationer i familien, i KFUM og KFUK-klubben, på arbejdspladsen, og når det sker i samfundet eller i vores kultur er det med til at åbne døre. For når man kan le sammen, er vejen banet for at tale sammen, og i vores kultur tror vi stadig på samtalens mulighed for at løse konflikter.

Fjolleri får os til at føle os frie og glade. Vi glemmer for en stund os selv og vores fejl, vi glemmer alvoren og pligten og er til stede i nuet. Når man griner, fjoller og ler, kan man ikke samtidig tænke på, at man ikke har fået løst alle dagens praktiske opgaver, at man ikke er den perfekte mor, kone, veninde eller kollega.

Som i mange af livets forhold eksisterer også fjolleriet, eller det mere overordnede begreb glæde i kraft af dets modsætning. Hvad er det modsatte af fjolleri og glæde? Er det alvor, fornuft og sorg? Det kunne være også være bekymringer. Det fortælles der en del om i Det Nye Testamente.

Jesus fortalte engang en lignelse om tre mænd, der hver får nogle talenter betroet (Matt. 25, 14-30). De to første tjenere handlede med dem, og til dem blev der sagt ”Gå ind til din herres glæde!” Den tredje gravede sit talent ned i jorden – for at sikre sig. Og så gik han tabt.

Historien handler om livet og vores bekymringer for livet, bekymringer som ødelægger livet. Hvis vi siger: Jeg tør ikke leve mit liv, jeg er bange for at få pletter på det, så går vi netop glip af det.

Kristendommen sætter mennesket frit og giver os mod til at leve livet, selv om vi ikke ved, hvad der kommer ud af det. Vi ved ikke, om de projekter vi giver os i kast med lykkes, men det er ikke resultatet, det kommer an på. Det handler om at kaste sig ud i livet og investere sig selv.

Vi mennesker kommer aldrig ud over bekymringerne – det er et livsvilkår, som måske viser sig allertydeligst, når man selv får børn. Ligeså stor glæden og forventningen er, ligeså stærke er bekymringerne og tankerne om, hvorvidt man kan magte opgaven.

Vi er i Guds hånd og omsluttet af kærligheden fra vores dåb til vores død. Vi behøver ikke at kæmpe en forgæves kamp for at blive perfekte. Alt hvad vi behøver, er at være til stede med alle vores fejl og mangler, for det er jo netop dem, der gør os menneskelige. Gudsriget kom med ham, der valgte sin næste – også de bekymrede. At være elsket af Gud sætter også os i et ansvarlighedsforhold til vores næste og det liv, der er vores. Det kommer ikke altid til at gå let og smertefrit, men Gud ønsker, at det skal gå os godt.

Vi skal glæde os over livet, fællesskabet, dagen og mulighederne. Vi skal grine, fjolle, involvere os i hinandens liv og ligeså vigtigt – vi skal invitere andre indenfor i vores liv. Et positiv bemærkning, et kram, et smil kan gøre en forskel.

Så husk at lege sammen, husk at give jer selv og hinanden et frirum, hvor det alvorlige og tunge sættes på pause. Gå ind til din herres glæde!

Bøn:

Kære Gud
Tak for dit vidunderlige skaberværk, som vi hver dag glæder og forundrer os over.
Hjælp os til at passe på det med varsomhed, så vi beskytter og bevarer dit skaberværk til glæde for os selv og vores medmennesker.
Tak for din uendelige kærlighed til os.
Hjælp os til at lægge vores liv og vores bekymringer i dine hænder.
Amen.

Markant nr. 1, 2016. Skrevet af Inge Falkesgaard