Fundament for Forandring i Myanmar

Formålet med projektet Minglabar Myanmar er at skabe 'Fundament for forandring' i Myanmar.

Dette gør vi ved at arbejde med frivillighed og udveksling mellem Myanmar og Danmark. Meningen er nemlig, at vi skal lære af hinanden.

En håndsrækning til Myanmars frivillige

Der er en masse frivillige i Myanmar, der arbejder med samfundsudvikling i landsbyer, byggeprojekter, undervisning og pleje, computertræning, oplysning om trafficking, hiv, menneskerettigheder og meget mere.

De frivillige ønsker at vide mere om planlægning af events, ledertræning, musikformidling, fundraising, evaluering, motivation, dialog.

Kort sagt: De kan bruge viden om det, vi har rigtig mange års erfaringer med i KFUM og KFUK - og i FDF, som vi samarbejder med. Derfor er det oplagt for os at give det videre, vi selv er bedst til.

Oplysningskampagne i Danmark

I Danmark kører vi en oplysningskampagne, hvor vi ønsker at fortælle den danske befolkning om de frivilliges vilkår og muligheder i Myanmar. Samtidig indsamler vi penge til de frivillige i Myanmar.

Vi samarbejder med foreninger, heriblandt YMCA og YWCA i Myanmar, der arbejder på at gøre samfundet til et bedre sted for alle.

Læs mere og støt projektet på minglabarmyanmar.dk

Følg Minglabar Myanmar på Facebook