Opdatering d. 29-07 ifm. aflysning:

Kære deltagere i BB-lejren i 2019 og jer der har tilmeldt jer til lejren her d. 10-13.
oktober 2020.

Udvalget, der står for at tilrettelægge lejren, har i den seneste tid overvejet meget, om vi skulle gennemføre lejren, eller aflyse den pga. coronafaren.
Vi har set på retningslinjerne og vurderet på, om det er til at leve med på lejren.

Desuden også set på, at bedsteforældrene må regnes for at være i risikogruppen, ligesom ledergruppen faktisk også er det.

Alt i alt betyder det desværre, at vi har valgt at AFLYSE lejren i år.

 

Vi håber meget og forventer, at vi kan vende tilbage i 2021 med en ny lejr i efterårsferien på Tommerup Efterskole, og at rigtig mange af jer til den tid vil være en del af fællesskabet på en fantastisk lejr!
Til jer der er tilmeldt og har betalt for lejren i år, kan vi oplyse, at pengene kommer retur fra KFUM og KFUKs landskontor i løbet af en uge efter aftale med Martin Wobeser.

God sommer til jer alle – og på gensyn i 2021

De bedste hilsener fra BB-lejrudvalget
f/ udvalget
Karen Margrethe Olesen
Tlf. 2149 0260

 

 

 

Vi har et meget alsidigt og afvekslende program med mange forskellige aktiviteter og emner der bliver fornyet hvert år, dog er der også nogle traditioner som vi gerne vil fastholde år efter år.

Stunder af samhørighed og glæde, med tid til forkyndelse, fordybelse og samvær på tværs af generationer igennem sang, bevægelse og nærvær for både børn og bedsteforældre.

Find programmet længere nede på denne side. 

 

Derfor skal du med:

• Glæd dig til at møde nye og gamle venner, jævnaldrende bekendtskaber med børnebørn.

• Til dage og aftner med sang og musik, lege og underholdning for alle deltagere, samt aftenklub for de store børn, fra 10 år og hygge for bedsteforældrene.

• Forkyndelse på mange planer og på mange forskellige faconer med den deltagende præst, samt fælles gudstjeneste.

• Kreative aktiviteter i dyb koncentration, men også til lyden af latter.

• Spændende opgaveløb og spil for alle aldre.

• Rum og plads til nærvær, også uden ord, i et stort og skønt fællesskab.

• En rigtig god mulighed for at være sammen med børnebørnene omkring et spændende program i fantastiske omgivelser og en dejlig forplejning.

 

Det særlige ved eventet:

Der er en hel særlig følelse af at være velkommen blandt mange, at blive set og mødt som den man er. En dejlig afslappet stemning og tagen
hånd om hinanden – både blandt børn og voksne. Lejeren skaber rammen for en fantastisk mulighed til oplevelser med sine børnebørn omkring aktiviteter på forskellig vis.

 

Praktisk:

• Målgruppe: Bedsteforældre og børnebørn, samt andre voksne med nære relationer til børn der ønsker sig en god oplevelse sammen. Alderen på børn der deltager, er fra 5– 13 år.

• Størrelse: Der er plads til 120 personer, vi bliver indkvarteret på elevværelserne.

• Pris: Voksne medlemmer 1015 kr., voksne ikke-medlem 1190 kr. og børn 690 kr. børn, ikke-medlem 815 kr.

• Kontaktperson: Karen Margrethe Olesen, tlf.21 49 02 60, E-mail: km.olesen@nrdn.dk

bb_-program_tommerup_2020_v2-pdfProgram