ÅRETS LEJR ER DESVÆRRE AFLYST, DA DELTAGERANTALLET VIL OVERSTIGE MYNDIGHEDERNES TILLADTE ANTAL.

..................................

Programmet:

På ”Campen” er der både mulighed for at knytte nye venskaber og vedligeholde de gamle, over debatterne i fællesteltet og i røgen fra de langsomt forkullende grillpølser på lejrpladsen.

Vi vil mødes om forkyndelse i børne- såvel som voksenhøjde, skråle med på fællessangene og nyde suset af lejrgudstjeneste i klitterne. Langborde og forteltskaffe får sin egen status på denne lejr, hvor der er højt til loftet og kort til naboen.

Der er igen i år flere kompetente foredragsholdere, børnegrupper og ungdomslejr, markedsdag og ”frieftermiddag”, såvel som lejrbål, andagt, sportsaktiviteter og afslutningsshow som vi kender det. Derudover vil der være en fælles familieworkshop og 2 valgaftener. Alle tilbud er frivillige, man deltager så meget man har lyst og overskud til.

 

Derfor skal du med:


Hvide Klit FamilieCamp lægger rammer til en familieferie hvor fællesskab og kristendom er i centrum. Kom og vær en del af noget større!

 

Glæd dig til:

- Nye venner, spændende historier og lege i børneklubberne

- Foredrag og debat med kompetente oplægsholdere for de voksne

- Fællesskab med andre dejlige familier under KFUM og KFUK

- Ungdomslejr faciliteret af engagerede ledere

- Det særlige ved eventet: En anderledes campinguge med familien, med masser af gode oplevelser i et unikt fællesskab! Der er grund til mange kommer igen, og igen, og igen...

 

Alt det praktiske:


- Målgruppe: Børnefamilier med børn i alle aldre.

- Størrelse: Der er plads til 525 deltagere

- Boform: Vi bliver indkvarteret i egne telte og campingvogne på lejrpladsen.- Pris: Voksne medlemmer (fra 12 år) 970,- kr.), voksne ikke-medlemmer (fra 12 år) 1.145,- kr., Børn 3-11 år 470,- kr. Børn 3-11 år ikke medlemmer 645,-; Børn 0-2 år er gratis, Børn ikke-medlemmer 0-2 år 175,-; Hund 460,-

- Følg med på de sociale medier. Ved tilmelding til lejren får i adgang til en facebookgruppe med de andre lejrdeltagere. Her er den gennemgående infoside.

- Kontaktperson: Allan Spanggaard Helms, tlf. 40136330, email: ah@helmstmt.com

 

Tilmelding:

Tilmeldingen åbner d.1 Marts kl.06.00. Der er sidste tilmeldingsfrist d.15 Maj. Overskrides tilmeldingsfristen bedes du kontakte Susanne Lund Thomsen på mail: suslund79@gmail.com. Der pålægges et deltagergebyr på 50 kr. pr person.

Tilmeldingsfrist der 15. maj 2020.