Alt det praktiske:

  • Adresse og postnummer: Blåkilde Efterskole.

  • Tidspunkt: 30.juni-7.juli

  • Målgruppe: 15 - 30år.

  • Størrelse: 40 danske deltagere og 10 internationale.

  • Boform: Telt og treehouse. Mulighed for at sove inde.

  • Pris: Deltagerprisen på campen er 500 kr. Prisen inkluderer alle måltider inkluderet samt en personlig camp-t-shirt. Desuden vil alt nødvendigt værktøj og klatregrej blive stillet til rådighed. Som deltager er det dog også et krav, at man er medlem af KFUM og KFUK. Vi byder velkommen i foreningen med et velkomst-medlemskab til 75,- DKK. 

Følg med på sociale medier: Facebook

Kontaktperson: Mikkel Førrisdahl, 40 34 94 24
mik.fdahl@live.dk eller treehouse@kfum-kfuk.dk

Programmet:

  • Vi vil opføre et netværk af platforme (træhuse) oppe under trætoppene. Træhusene skal stå færdige til festivalen Wonderful Days '19, hvor de vil danne kreative og spændende rammer, for eksempelvis caféer, træklatring, vandrutsjebane, overnatning. Kun fantasien og gå-på-modet sætter grænser.

  • Du vil få medbestemmelse over, hvordan projektet udformer sig og mulighed for, at kaste dig over lige de opgaver, du synes er de fedeste. Oplevelserne og opgaverne vil eksempelvis være at klatre op i træer og fastgøre rafter, sikre dine meddeltagere, lægge gulv mens du hænger i et reb, aftener med tid til tanker og refleksion, sjov og hygge. Du vil skabe nye venskaber med dine meddeltagere, gennem det unikke arbejdsfællesskab hele projektet bygget op omkring.

Derfor skal du med:

Har du lyst til udeliv og klatring, en trang til at blive udfordret og lyst til at skabe de fedeste kreative rammer til festivalen Wonderful Days '19? Vil du være en del af et unikt fællesskab oppe under trætoppene? Så skal du med på Wonderful Treehouse '19.

Glæd dig til:

  • ”Outdoor oplevelser, udfordringer, fællesskab og eventyr i nye højder!

  • Bo ude i naturen oppe under trækronerne.

  • Selvbestemmelse og ansvar.

  • Bygge om dagen; hygge om aftenen.

Det særlige ved eventet:

  • Under opførelsen af træhusene vil du som deltager blive udfordret på kreativitet, tekniske færdigheder, problemløsning, samarbejde og tillid til meddeltagere.

  • Vi skaber et fælles projekt, hvor alle bidrager. Med tilgangen ”learning by doing” skabes projektet dynamisk i takt med, at alle deltageres fælles ideer og kompetencer udvikles. Arbejdsfælleskabet bliver unikt, og det alsidige arbejde danner rammen for, at hver enkelt deltager vil have noget at byde ind med, uanset evner og tidligere erfaring. Der er ikke krav om tidligere erfaring – vi kan lære jer alt det nødvendige!

  • Vi er internationalt forankret som en del af YMCA Treehouse camps-initiativet. Internationale frivillige og deltagere giver et spændende fællesskab med perspektiv, og succeshistorier på tværs af sprog og kultur.

  • Da der er et begrænset antal pladser på Wonderful Treehouse ’19, kan vi ikke garantere alle ansøgere en plads. Vi forbeholder os i tilfældet af stor tilslutning at udvælge de deltagere vi vurdere både kan få mest muligt ud af projektet og som kan bidrage til det miljø vi ønsker at skabe på campen.

  • Tilmelding/ansøgning skal ske inden den 1. marts til treehouse@kfum-kfuk.dk. Den skal indeholde en kort beskrivelse af, hvem du er og hvorfor du gerne vil være med på sommerens fedeste camp.

  • Hvad er et treehouse? Læs mere på KFUM-KFUK.dk/treehouse

treehouse_flyer_2019-pdf