Det første kursus for KFUM og KFUK’s fotografkorps sætter fokus på, hvordan du grundlæggende indstiller dit kamera, og hvilke indstillinger forskellige situationer kræver.

Du vil få inspiration til, hvordan du skaber spændende billeder, og få øvet dine evner med andre fotografer.

Hold øje med: Facebookgruppen Netværksgruppe for fotografkorps i KFUM og KFUK. Her deler vi informationer om nye kurser og fotoopgaver. Det er også her, du kan dele idéer, ros og erfaringer, så fotograferne i fællesskab bliver endnu dygtigere bag et kamera.

Du skal deltage fordi: “Det gode fotografi handler både om motiver, kameraindstillinger og billedredigering. Du kan lære nyt, uanset om du er erfaren fotograf eller nybegynder. Målet er at klæde vores frivillige på til at tage bedre billeder, når de deltager i et event hos KFUM og KFUK,” fortæller Christian Blom-Boch, udviklingskonsulent for Udvalget for Uddannelse og udvikling.

Hvor: KFUM og KFUK i Kolding,  Dalbygade 31, 6000 Kolding  

Hvornår: Lørdag d. 2. marts, kl. 10-16

Tilmeldingsfrist:25. januar. Tilmeld dig ved at sende en mail til cbb@kfum-kfuk.dk 

Pris: Det er gratis at deltage. KFUM og KFUK betaler transporten.