TeenEvent er et landsdækkende event for unge 13-19-årige, der ligesom dig sætter pris på fede aktiviteter og herligt selskab.

Vi glæder os til at se dig den 5-7. Oktober på Nøvlingeskov Efterskole.

Det sker på TeenEvent

På 'Tour de Nøv' får du tips til alle de gode steder der er at chille og opleve på festivalen. Der er både koncert med 'Lunch Box' og koncerter med danske Ten Sing grupper. På festivalen kan du opleve Hypnose show og deltage i forskellige sports aktiviteter, i musik hjørnet, i Twisted, i gudstjeneste, i Thoughts, være kreativ, hygge i cafeen, og deltage i mega dyst.

Performance: For dig, som er Ten Singer, eller bare vild med at synge, danse, spille i band, lave drama eller røre ved teknik.

Twisted: For dig, som er til heftige, intense, kraftige, fyrige, stærke, hårde og ikke mindst sjove aktiviteter.

Sport: For dig, som har krudt i røven, ikke bare har lyst til at sidde stille, eller bare gerne vil lege som en bold.

Skills: For dig, som gerne vil bruge dine hænder til at skabe fantastiske, kreative, unikke og måske brugbare ting.

Thoughts: For dig, som vil debattere, udfordre og udvikle dine meninger og perspektiver på tro, livet og samfundet omkring dig.

Se programmet

Følg med på Facebook og Snapchat

Du kan læse nærmere i på vores facebookside, som i løbet af sommerferien vil blive spækket med sjove videoer.

På Snapchat (Teenevent18) kan du følge med i kulissen, når der bliver delt billeder fra udvalgsmøder op til selve eventet.

Brug #Teenevent og #Kfumkfuk når du deler opslag på sociale medier

Årets tema: Man in the mirror

Hvad fortæller dit spejlbilledet dig? Og hvordan spejler du dig i andre? Vi lever i en kultur, hvor vi konstant spejler os i forbilleder og rollemodeller, og hvor vi helst alle sammen skal være unikke. Vi kender t-shirts printet med udtryk som: be yourself, anyone else is taken, do whatever makes you happy og love yourself first. Udtryk som står i bydeform, hvilket ikke længere involverer et valg. Nej du SKAL være dig selv, og du skal elske dig selv. Men hvad nu, hvis det ikke er det, du føler, når du kigger i spejlet? Hvad nu hvis du ikke føler, at du kan leve op til de idealer, du spejler dig i. Måske vi nogle gange bare skal sætte fokus på det at være, og ikke altid det at værespeciel. Spejler du dig i gud, kan du være sikker på, at han vil se tilbage med kærlige øjne, som vi også synger det i salmen Du som gi’r os liv og gør os glade: ”i skal se med kærlighedens øjne”. Gud elsker os betingelsesløst. Så måske vi i virkeligheden skal kæmpe mere for, at være kærlige spejlbilleder for hinanden. For i virkeligheden er det vel sådan, vi forstår os selv - gennem andre.

Optræd med Ten Sing på Teenevent

På Teenevent har du mulighed for at optræde med Ten Sing. På TeenEvent kommer Ten Sing delen til at indeholde en masse fede koncerter med forskellige Ten Ting grupper fra hele Danmark. Grupperne har øvet sig, og der kommer til at være noget for hver en smag - lige fra Bruno Mars til Shawn Mendez. 

Det er super fedt at optræde med Ten Sing på TeenEvent. De folk, som møder op til koncerterne, er altid klar på at holde en fest, hvilket skaber en skøn energi i hele rummet. Der er altid en god opbakning fra publikum.

Send en mail til vores to koordinatorer for mere information. Deres kontaktoplysninger er:

De praktiske informationer

Ankomst fredag: Du ankommer til Skibbild-Nøvling Idrætscenter, der ligger lige ved siden af Nøvlingskov Efterskole.
Fra kl. 18 er der guider, der viser hvor du skal sove og efterlade din bagage.
Der er fælles afgang fra idrætscenter til Nøvlingskov Efterskole kl. 18.45 - idrætscenter aflåses.

Afgang søndag: kl. 12 er der afsked og vi siger tak og farvel for denne gang - og på gensyn på Wonderful Days til sommer.

Se billeder fra TeenEvenT 17 på Flickr.com

program-teenevent-pdfSe programmet for TeenEvent