Søg
Seminar fællesbillede.jpg

Penge eller værdier?

Her i foreningen får de penge fra staten for deres arbejde, men det betyder også at der ikke må være nogen form for religiøsitet når huset er åbent. Det er jo en prioritering penge vs værdigrundlag

Im back!

Jeg er tilbage, og jeg er vendt stærkt tilbage!

Sidste uge var jeg på seminar i Weimar, når man rejser som EVS-volontør har man to seminare, et start-seminar, og et midtvejs, og i sidste uge var jeg på mit startseminar. Vi var 22 volontører, fra 16 forskellige lande. Vi var to der arbejde for CVJM (YMCA), EVS er nemlig ikke kun for frivillige i YMCA, her kan alle mulige organisationer søge om at få frivillige. Ud over mig og den anden der arbejdede for CVJM, var der en hun arbejdede i et kollektiv, hvor de havde en have som de levede af, flere arbejdede på skoler eller børnehaver, og nogle i flygtninge-centre. Enkelte arbejdede med klima, dyrevelfærd og madspild. Det var sindsygt spændende at være sammen med så mange andre unge, for på mange måder var vi rigtige forskellige, i og med at vi kom fra forskellige lande, arbejdede i forskellige organisationer, og var i et alderspænd mellem 18-29 år, men på trods af det var der mange ting vi kunne blive enige om, og vi havde mange af de samme spørgsmål og problemer, så det var vildt spændende, og rart at snakke med andre, i samme situation!

 

Nu er jeg tilbage i foreningen, og er fuld af energi, motivation og gode ideer. Jeg er i dag begyndt at male et træ, hvor det så er meningen at man skal kunne skrive en lille bøn eller bare de tanker man nu bærer rundt på, skrive dem ned og hænge dem op på træet. Det har nemlig undret mig at der ingen tegn er i huset på at dette er en kristen forening. Tre gange om ugen har vi åbent, som en slags klub eller SFO, disse dage ved jeg godt at det er svært at lave en andagt, men det undrede mig at de ikke gør noget ud af det, det er trods alt troen der er grundlaget for YMCA og YWCA. I går fik jeg forklaringen, de får penge af staten for deres arbejde, og derfor må der ikke indgå religiøsitet når huset er åbent. Det er en prioritering, at de vælger værdigrundlaget fra til fordel for pengene, jeg er ikke sikker på jeg er enig i deres valg, men det er heldigvis heller ikke min beslutning, så det skal jeg ikke bekymre mig om ;) 

 

Nu takker jeg af for denne gang, tak fordi du læste med

 

//Dorthea Davidsen//