Søg
IMG_20170924_103534.jpg

Fortidens mentalitet sidder fast i Sydafrika

Sydafrika er på mange måder et meget splittet og opdelt land, både hvad angår oprindelse, økonomi og muligheder. På et område har de mange grupperinger dog en fælles opfattelse: Forholdene i Sydafrika er ikke optimale og især ikke på det politiske område.

Lige fra den første dag som volontører i Sydafrika var vi vilde med landet, og det gælder stadig i dag lidt over to måneder senere. Landet er fyldt med dejlige mennesker med ambitioner for fremtiden og den skønneste natur. Desværre oplever vi dog også ind i mellem en anden side af landet. 

Afmagt og mangel på ansvarsfølelse

En af de ting, som vi lægger mærke til, når vi snakker med de lokale i Sydafrika, er en form for afmagt over for regeringen, over for den økonomiske situation, over for den store opdeling i befolkningen, i det hele taget over situationen i Sydafrika lige for tiden. Den tro, man havde på, at tingene kunne ændres, som man havde, da Nelson Mandela blev præsident, er forsvundet, folk tror simpelthen ikke på, at tendensen kan ændres.

Nogen gange føles det næsten som, at folk forsøger at skubbe ansvaret væk fra dem selv, og i stedet venter på den næste store leder. Størstedelen af dem, vi har snakket med, stemmer fx ikke, selvom de er store modstandere af landets nuværende præsident.

Som danskere opfatter vi det meget dobbeltmoralsk og næsten egoistisk, men befolkningens forhold til deres stemmeret og demokrati er bare en helt anden, end vi kender i Danmark. Det kan virke lidt underligt, når det var noget, de kæmpede så hårdt for for bare 25 år siden, men som en vi mødte i Durban sagde:

"Det er op til mig selv at skabe et godt liv for mig, hvis jeg vil ændre noget i mit liv, er det op til mig selv at gøre det. Min stemme har alligevel ingen indflydelse i sidste ende"

Apartheidstyrets eftervirkninger  

I stedet håber folk på, at "den nye generation" kan medbringe en helt ny og bedre mentalitet. En mentalitet, som stadig i dag er med til at opdele landet. En af de frivillige i YMCA Port Elizabeth er ved at vise os rundt i byen og fortæller om, hvordan apartheidstyret stadig er en stor del af hverdagen, fordi det sidder så dybt i folks mentalitet.

Under apartheid måtte sorte og farvede ikke være på stranden, så de søgte mod andre områder og parker. Dette billede kan stadig genkendes i dag: Sorte søger mod områder med andre sorte, hvide søger mod områder med andre hvide, og på samme måde med både farvede og indere. Det ene øjeblik er vi i en park med udelukkende sorte og det næste på en gade med udelukkende hvide. Folk vil simpelthen ikke interagere med nogle fra andre afstamninger.

Som "turister" med en positiv attitude har vi dog personligt en helt anden opfattelse, da vi stort set altid føler os velkomne lige meget, hvilken afstamning vi er iblandt. Vi har bl.a. oplevet at være på stranden og lige pludselig næsten blive overfaldet af en flok unge sorte drenge, som gerne vil have taget billeder med os. Disse personer er kun superflinke og viser, hvilken imødekommenhed mange har.  

Et andet stort problem i Sydafrika er de mange, som lever i de store townships under meget dårlige forhold og med høj arbejdsløshed. Nogle ser dem som en belastning for samfundet og vil ikke have noget at gøre med dem, men som en af YMCA's volontører i Port Elizabeth sagde:

"Man kan ikke forvente, at de er civiliserede, når man behandler dem som dyr"

Sydafrika er et virkelig dejligt land med mange dejlige mennesker, som vi er rigtig glade for at have fået muligheden for at opleve. Men selvom det på overfladen virker som et meget civiliseret land med en god infrastruktur, og hvad man ellers forbinder med civiliserede lande, behøver man ikke at skrabe ret meget i overfladen, før man får øjnene op for nogle af de problemstillinger, der forekommer i landet.