Søg
Camp Duncan 2019l.JPG

En dag på Camp Duncan 2019

Jeg har på Camp Duncan været vidne til sand lejrmagi.

Mit vækkeur ringer, og efter at have slukket det, nyder jeg et øjebliks stilhed, inden jeg hopper ned fra køjesengen for at vække pigerne. Der går ikke længe, inden de 13 10-årige piger begynder at snakke og grine, mens nogle lige skal have en ekstra vækning.

Nu skal 13 par tandsæt børstes, 13 frisurer skal sættes og 13 par ben skal smøres i solcreme. Og så er det ellers afsted mod flagstangen til flaghejsning og lejrsange inden morgenmad.

 

Tiden går langsomt og stærkt

Camp livet kan være travlt, for der er mange sjove aktiviteter der skal nås. Det gør også, at dagene er lange. Ved frokosttid snakker “mine” piger sommetider om, at det føles som om det er tid til aftensmad. Ugerne går til gengæld super hurtigt, så når vi har check out efter én eller to uger, kigger vi spørgende på hinanden: “Hvor blev tiden af?”

 

Sommerlejr for mange børn

Mit navn er Randi. Jeg har brugt sommeren 2019 som camp counsellor på YMCA Camp Duncan nær Chicago, USA. Stedet her huser en daycamp og 2 forskellige lejre: Camp Duncan og Camp Independence. Sidstnævnte er en lejr for børn med rygmarvsbrok. På Camp Duncan har vi desuden en uge for børn med brandsår, en uge for børn med tourettes syndrom og to uger for børn med diabetes. Det er lejr i stort og amerikansk format!

 

Sand lejrmagi

Jeg har på Camp Duncan været vidne til sand lejrmagi.

Det startede på check-in-day, hvor jeg hjalp en pige og hendes far med at finde hen til vores hytte. Hendes hættetrøje var trukket godt ned over ansigtet, og hun var meget stille. For et halvt år siden var hun ude for en brandulykke, og hendes overkrop var nu et stort ar og hendes ansigt var smeltet til ukendelighed.

I vores hytte mødte hun 5 andre piger, som også havde ar fra brandsår, og som forstod hende bedre end så mange andre.

I løbet af ugen havde hun flere dybe samtaler om blandt andet identitet, og hun mødte mennesker, som virkelig ville hende. Det var stort at opleve, hvordan hun en uge efter løb rundt i en tanktop og grinte højt.

Det gjorde mig en stolt counsellor da hun den sidste aften sagde, at “this week is the first time since my accident that I have actually felt like my old self”. Ikke at jeg kan sige, at det var min fortjeneste - det var bare den effekt, lejrlivet havde på hende.

 

Fuldt dagsprogram

En normal dag her på Camp Duncan starter med camp-sange inden morgenmaden. Mens camperne spiser, har counsellorne møde udenfor.

Her drøfter vi dagens program og deler succeser og problemstillinger. Bagefter deles camperne op i skillperiods. Det er aktiviteter, camperne selv har valgt. Det kan for eksempel være fodbold, dans eller fabrikering af venskabsarmbånd eller insekthoteller. Så er der lidt tid til at lave noget med dem man bor i hytte med inden frokost.

Efter frokost er det hviletid - her kan en lur være meget tiltrængt! Så står den på butik, svømmehal og sejlads.Når flaget så er taget ned, flere lejrsange er sunget og aftensmaden er spist, er det tid til en stor leg for hele lejren:

 

Én af de bedste dage på lejren

Der er en der har stjålet aftenens snack! Det er nu vores opgave at finde ud af hvem, hvordan og hvor henne ved at forhøre os blandt de mistænkte.

Vores hytte løber sammen rundt i det store lejrområde for at finde en af de counsellorer der er med i legen. Vi spørger dem, hvem de var sammen med, da vores snack forsvandt.

På et tidspunkt fanger vi en i at lyve, og vi ved nu, hvem der er den skyldige! Derfor løber vi tilbage, og fortæller gamemasteren hvem det var, hvordan og hvor hun gjorde det, og vi vinder spillet!

Det giver anledning til stor glæde blandt pigerne, og da jeg senere spørger dem, hvad der har været det bedste ved lejren, er der flere af dem, der svarer den aften.

 

Oplæring til counsellor

Man bliver ikke bare kastet ud i livet som counsellor, for man har ansvaret for pigerne i sin hytte, og på bedste amerikanske manér, er der mange regler der skal overholdes.

Derfor brugte vi den første uge på at blive oplært og på at lære hinanden at kende.

I år var cirka halvdelen af os fra andre steder end USA. De andre counsellorer er ikke kun kollegaer - de er venner, og de er der, når det er sidst på ugen, og man er træt, eller hvis man har et barn der udfordrer særligt meget.

 

Sammenhold og venskaber

Livet på Camp Duncan er noget helt specielt, og det er svært for andre at forstå. Det er derfor hos de andre counsellorer man bedst kan finde trøst, få råd eller bare en god krammer.

Det er også sammen med dem, man har de store succesoplevelser og deler fritiden uden for campen. På Camp Duncan får man venskaber fra alle mulige forskellige steder af verden, og det giver perspektiv på livet i Danmark.

 

Godnat efter en oplevelsesrig dag

Efter fælleslegen får vi vores velfortjente snack og så er det ellers tilbage i hytten for at gøre klar til at komme i seng.

Hvis man ikke bor i hytte med et badeværelse, skal man gå udenfor for at komme til badeværelset, hvor alle pigerne får et bad og børstet tænder.

Når alle pigerne har været igennem, går vi tilbage til hytten, hvor de får lov at sidde lidt med deres lommelygter, inden lyset slukkes helt. Nu er det godnat til dem.

Den anden counsellor i hytten og jeg har nu på skift vores times pause i medarbejderrummet. Her slænger vi os i sofaerne og får snakket dagen igennem, mens andre ringer hjem. Tilbage i hytten med de sovende piger, falder jeg selv hurtigt i søvn.

I morgen bliver pigerne hentet og en ny camp starter igen om et par dage.

 

Se også siden om Camp Duncan.

Se flere indlæg fra “På Camp Duncan 2019”

Del, spred og inviter andre