Søg
DSC_0056.JPG

At komme fra A-B

Et lille indblik i en del af hverdagen som praktikant gennem Camerouns trafikerede hovedstad, Yaoundé

En stor del af det at være praktikant eller af anden årsag bosat i et andet land er ligesom derhjemme hverdagen. En hverdag, der består af store som små udfordringer, oplevelser og daglige gøremål. Mange af disse hverdagsting er noget anderledes end dem jeg har været vant til hjemme I Danmark. Og en af disse, vil jeg fortælle om denne gang.

 

At mestre et nyt sprog

Selvom jeg langt fra kan begå mig på fransk, har jeg lært et andet nyt sprog, under mit ophold her i Yaounde, der gør min hverdag noget lettere, ja faktisk vil jeg påstå at det er nødvendigt at have et grundlæggende kendskab til denne kommunikationsform, hvis du vil nogen som helst steder i denne by. Det er nemlig taxisprog. Et sprog bestående af få ord, fingerpegen, håndbevægelser og dyt, fra det hyppigt anvendte horn, hvis lyd kan variere i nærmest det uendelige. Den primære tranportform er nemlig et system med deletaxier. De fungerer nogenlunde som kollektiv trafik I Danmark - og så alligevel langt fra. Da det er deletaxier, kan du ikke komme hvilket som helst sted, og du kan være nødt til at skifte et par gange undervejs. De har mere eller mindre faste ruter, der også afhænger af folks forespørgsler, trafikken og chaufførens humør. Udover at mestre taxisproget, skal man for at benytte sig af denne transportform vide hvad området hedder, hvor man skal hen, hvordan man udtaler dette, hvor meget man vil betale og hvornår man skal af. Adresser med gadenavne er nærmest ikkeeksisterende, og i hvert fald ikke kendte, så i stedet har områderne fået navn efter deres særlige kendetegn. F.eks hedder rundkørslen, som jeg dagligt tager taxi til og fra rond point eller carrefour Meec. Carrefour og rond point er betegnelser for rundkørsel, mens Meec er navnet på den store kirke, der ligger i denne rundkørsel. Andre lokaliteter kan være opkaldt efter personer, den primære salgsvare, eksempelvis løgrundkørslen og banankrydset, eller særlige begivenheder. Her er bl.a. carrefour kaka, der oversat til dansk vil være, ja, lortekrydset, der henviser til en uheldig periode, hvor kloakkerne gik over deres breder og dets indhold bestående af menneskers efterladenskaber flød rundt i dette kryds, der er uheldigt placeret i bunden mellem to bakker.

 

Når man så, ved at stritte pegefingeren ud og råbe sin destination ind af taxiens nedrullede vindue og fået et bekræftende dyt, skal man ikke føle sig for sikker, for hvis chaufføren får et bedre tilbud eller ombestemmer sig på grund af f.eks for meget trafik, kan du blive sat på gaden igen, og må genoptage jagten. Hvis chaufføren undervejs skal tanke - og dette kan være alt lige fra brændstof til bananer til luft i dækkene - så gør han det. Og hvis han skal lade vandet, så holder han bare lige ind til siden, stiger ud af bilen og ordner, hvad der nu ska ordnes i siden af vejen side om side med andre trængende. Nu skriver jeg han, og det er måske en smule generaliserende, men omend reglen mere end undtagelsen. Faktisk har jeg endnu ikke selv kørt med eller for den sags skyld set en kvindelig taxichauffør. De skulle efter sigende findes, men hvor de gemmer sig, ved jeg ikke.

 

Aldrig en plads for lidt

Jeg går ind for kollektiv trafik, jeg går ind for delebiler og for at fylde vores køretøjer op. Men biler kan altså også blive for fyldte. Jeg tænker at der er en grund til, at der er lavet sæder i biler, og at ét sæde er tiltængt én person. Så jeg blev noget overasket, da jeg sad i det jeg vil betegne som en fyldt bil og der stadig blev samlet passagerer op. Her kan der nemlig sagtens klemmes en enkelt eller tre flere ind, når mange mennesker gerne vil transporteres og chaufførerne gerne vil tjene penge. Der er nærmest ingen grænser for hvor mange og hvad, der kan klemmes ind i det de fleste i Danmark nok ville kalde en skrotbunke. Og alle hjælpemidler bliver taget i brug, for at få alle krops- og egendele til at være mast sammen inden for bilens fem døre. Jeg har endda været ude for, at tilfældige folk på gaden har hjulpet med at smække døren, når passagerne ikke selv både har kunnet lukke døren og holde sammen på kroppen samtidig. Og hvem siger, at døren behøver at være lukket? Kniber det med pladsen til godset, så lader man blot bagsmækken stå åben og ellers fylde op med klaser af bananer, sække med brød, reservedele og mennesker. Og ovenpå taget kan der også nemt fastholdes et bundt wirer eller lignende med hånden ud gennem det åbne vindue.

 

Taxikørslen, enten på motorcykel eller i bil, bliver næsten set som eneste mulige måde at komme rundt på, for gå, det kan man da ikke, og de er helt uforstående overfor når jeg vælger at gå, når jeg har råd til en taxi. Selv korte afstande på under én kilometer, hvor det faktisk oftere er hurtigere at gå, end at finde en taxi, bliver taget i taxien. Og ofte er der så meget trafik, at det er hurtigere at bevæge sig på gåben end sammenklemt på et bagsæde med tre andre og et sovende barn i en gul toyota corolla at snegle sig i voldsomme ryk gennem bil og motorcykel mylderet.

 

En (u)behaglig overfart

Man vil nok kunne kalde Yaounde en hjemsøgt by med det vi i Danmark vil betegne som spøgelsesbilister kørende, hvor der nu er mindst trafik eller andre udfordrigner i køretøjer genopstået fra diverse bilkirkegårde rundt om i Europa. Kun jungleloven gælder, og det er efter parkourlignende principper, hvor det gælder om at komme hurtigst fra a til b. Dette resulterer i en lidt anspændt køretur, der ofte kan giveandledning til svedige handflader, bankede hjerte og godt og grundigt rystede og klemte lemmer, når chaufføren prøver at styre udenom diverse huller, motorcykler, fodgængere, træer, hidsige vejbumb og andre forhindringer på vejen, der sender mig tilbage til min barndom, hvor det i et computerspil gjaldt om at styre den skateboardkørende skærmtrolde Hugo udenom sten, bæverdæmninger og huller. Derudover får du en tur med hårde og pludselige opbremsninger, når der står en eventuel kunde i siden af vejen, eller der lige smutter en anden taxi eller motorcykel eller hund foran. Chaufførernes humør er meget variende og kan være alt fra højtlydt brokkende til syngende og til tavse. Alt i alt, ikke en særlig behagelig overfart.

 

 Glimt af at være lokal

Dog er det et af de tidspunkter, hvor jeg føler mig mest lokal, eller i hvert fald mindst anderledes. Jeg betaler det samme som de andre passagerer, har lige så meget, eller nærmere sagt lidt, plads som de andre, og oplever for det meste ikke den særbehandling, som ellers kan gøre sig gældende i andre sammenhænge. Måske bliver jeg oftere spurgt om mit nummer af både medpassaseger og chauffører end andre, men det er vist et livsvilkår som ung og hvid kvinde i Cameroun. Så på trods af ovenstående, nyder jeg faktisk ofte køreturen, hvor jeg lidt på afstand kan opleve mange af byens områder, og bare har lov til at sidde og kigge og tænke lidt over tingene, eller lade være, hvis det er det, man har brug for. Jeg er nemlig i et land, hvor tid ikke på samme måde som i Danmark er en mangelvarer, og hvor man ikke hele tiden skal få det optimale ud af tiden. Det er helt accepteret, og faktisk det mest almindelige bare at sidde og kigge, når man færdes i trafikken, hvis man da ikke snakker med de andre passagerer om alt lige fra brokken over de andre bilister til rådgivning om ens ægteskab. Men jeg glæder mig nu alligevel til at komme hjem til min cykel og den knap så kaotiske trafik med respekt for færdselsregler og lyskryds i Danmark.

 

En gennemsnitstaxi:

  • Model: Toyota corolla
  • Årgang: Engang før min fødsel
  • Farve: Gul, nogle med et snert af orange
  • Dekoration: Alt fra billeder af Britney til blå-og hvidmalet skrift med helligt budskab som "grace a Dieu" og "when God says yes no one can say no"
  • Sikkerhedsseler: Niks
  • Sidespejle: Måske et knust I den ene side
  • Bakspejl: Hvis du er heldig
  • Siddepladser: 7 + det løse
DSC_0039.JPG
DSC_0376.JPG
Bil med fuld læs