Søg
Udklipcambodja.JPG

Globale frivillige for YMCA Cambodia har fokus på børn

Børnene kommer både for at lære, men også for at være et trygt sted, hvor de kan mødes med andre børn og have det sjovt.

Under vores arbejde er vi tilknyttet to forskellige projekter hernede henholdsvis YMCA learning center og Youth Institute. 

Learning Centret er en skole for børn i alderen 2-15 år. Her er vores opgave primært at undervise de største børn i engelsk, og at lære de små børn helt basale engelske udtryk gennem leg og sang.  

Youth Institute er en kombinationen af en skole og et værested, her er børnene også 2-15 år. På Youth Institute er det de mere fattige børn der kommer, men til trods for at de har færre resourcer, præstere disse børn altid at møde op med gevaldigt gåpåmod og med et smil på læben. Børnene kommer både for at lære, men også for at være et trygt sted, hvor de kan mødes med andre børn og have det sjovt. 

Udfolder sig kreativt

Vi har igennem vores arbejde introduceret børnene for nogle forskellige lege, og de er blevet ret vilde med at trække gulerødder og lege banke banke bøf. Derudover har LEGO doneret 8 kg. LEGO DUBLO, vi har medbragt. Dette skaber masser glæde hos børnene, og giver dem mulighed for at udfolde sig kreativt. Ligeledes har vi fået tilskud fra flere Ys-mens klubber og en enkelt Lions Klub, til at medbringe spillet MultiMath. Dette er et mere fagligt og nonverbalt spil, som lærer børnene matematiske færdigheder gennem leg.

Uddannelse er vejen til succes

YMCA Cambodia er meget forskelligt fra KFUM og KFUK i Danmark. I Cambodia tænker man at uddannelse er vejen til succes, derfor ønsker YMCA Cambodia at give børnene mulighed for uddannelse, så de senere hen kan klare sig godt. 

Men vi arbejder jo ikke kun hernede. I vores fritid leger vi også turister og er rundt og se landet. Vi har været med vores kontakt person ude i hendes provins, hvor vi fik lov til at se hvordan de levede, og hvor vi fangede fisk til deres aftensmad. Hun har ligeledes vist os den kristne kirke i Phnom Penh, som vi har besøgt flere gange. Phnom Penh har også rigtigt mange markeder, som vi er efterhånden også er blevet rigtigt gode til at færdes på. Phnom Penh er også så heldig, at Mekong Floden går igennem byen, dette skaber en rigtig hyggelig promenade langs floden. I oktober har vi en uges ferie, hvor vi skal sydpå til Kompot og ud på ferieøen Koh Rong, vi glæder os til at komme ud og se noget mere af landet. 

Hvis I har lyst til at følge mere med i vores ophold i Cambodia kan i følge os på vores Instagram, som hedder Leaogmaibrittpatur

Cambodia er helt sikkert et besøg hver.

Se flere indlæg fra “Globale Frivillige i YMCA Cambodia 2018”

Del, spred og inviter andre