Søg
tumblr_inline_nseuoqn1so1swe1pc_1280.jpg

Nyt medlem til Udvekslingsarbejdsgruppen

  • Brænder du for den gode følelse, man får af at gøre verden bare lidt bedre?
  • Synes du, at det er spændende at organisere?
  • Har du lyst til at få internationale kontakter?
  • Vil du være med til at sende globale frivillige og praktikanter ud i verden?

Så skal du læse videre på dette opslag, fordi så er det måske netop DIG, der skal være med i Udvekslingsarbejdsgruppen

Udvekslingsarbejdsgruppen blev oprettet i 2015 som en arbejdsgruppe inden for KFUM og KFUK’s globale fællesskaber. Arbejdsgruppen har til formål at sende globale frivillige og praktikanter ud til samarbejds- og partnerorganisationer forskellige steder i verden. Vi har samarbejdspartnere mange steder i verden – fra Haiti til Sydafrika til Palæstina.

 

Som medlem i arbejdsgruppen vil dine arbejdsopgaver fx. bestå af: 

  • Vedligeholde etablerede aftaler med samarbejds- og partnerlande. 
  • Finde, vælge og afholde samtaler med mulige globale frivillige eller praktikanter og agere som kontaktperson både før, under og efter rejsen. 
  • Sørge for praktiske elementer som visum, forsikring mm. og aftale med partneren omkring arbejdsopgaver, samt de praktiske og økonomiske forhold. 
  • Være bindeled og sørge for kontrakten mellem den globale frivillige/praktikanten og KFUM og KFUK.  
  • Skabe opmærksomhed omkring muligheden for at rejse ud med KFUM og KFUK - herunder eksempelvis lave PR-materiale og bringe videoer, billeder og historier fra de globale frivillige/praktikanter videre. 
  • Planlægge forberedelses- og hjemkomstdage for de globale frivillige og praktikanter. 

Lav en ansøgning med et lille skriv om dig selv, hvorfor du gerne vil være med i Udvekslingsarbejdsgruppen, og hvad du kan bidrage med. Ansøgningen sendes til udveksling@kfum-kfuk.dk.

Vi søger et eller flere nye medlemmer, der skal indgå i arbejdsgruppen.

 

Ansøgningsfrist: 14. oktober 2019

Eventuelle spørgsmål kan henvendes til udveksling@kfum-kfuk.dk

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøgning

Send din ansøgning senest mandag d. 14. oktober 2019 til: