Søg
42599981094_f97de0e813_o.jpg

Myanmar arbejdsgruppen søger formand og næstformand

Har du lyst til at styrke KFUM og KFUK´s samarbejde med vores partnere i Myanmar?

KFUM og KFUK er en kirkelige børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.

Vil du være med til at stå i spidsen for at udvikle KFUM og KFUK’s samarbejde med partnere i Myanmar? Så er formandsposten eller næstformandsposten for Myanmar arbejdsgruppen noget for dig.

Samarbejdet med vores partnere i Myanmar

Fra 2014-2018 har KFUM og KFUK sammen med FDF haft samarbejde med partnere Myanmar om projektet Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring. Samarbejdet har været så godt, at både KFUM og KFUK og partnerne Myanmar gerne vil fortsætte samarbejdet. Derfor søger vi en formand og næstformand, der har lyst til at nedsætte en arbejdsgruppe og stå i spidsen for sammen med partnerne i Myanmar udvikle det videre samarbejde.

Som formand eller næstformand for arbejdsgruppen får du mulighed for

  • at udvikle samarbejdet sammen med partnerne i Myanmar

  • at stå for partnerskabsbesøg i både Myanmar og Danmark

  • at møde og arbejde sammen med kompetente og engagerede medfrivillige med ambitioner for det internationale arbejde

  • at få kompetencer og erfaring med frivilligt og internationalt arbejde og med mulighed for at deltage i relevante kurser

  • at få et internationalt netværk i Danmark og Myanmar

Til gengæld forventer vi

  • at du kan lide at arbejde med internationale projekter

  • at du har lyst til at forme og skabe det videre samarbejde med vores partnere i Myanmar

  • at du har mod på at lede en arbejdsgruppe

  • at du kan arbejde fleksibelt og herunder afsætte tid møder og partnerskabsbesøg

  • at du er engageret og initiativrig i forbindelse med at involvere KFUM og KFUK’s lokalforeninger og nye målgrupper i samarbejdet med Myanmar

  • at du deltager aktivt i arbejdsgruppen i forhold til ansvarsområder

  • at du er minimum 18 år og enten er eller bliver medlem af KFUM og KFUK i Danmark

Om Myanmar arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen er under KFUM og KFUK’s Udvalg for Globale Fællesskaber (GF), som sammen med ansatte kræfter understøtter partnerskabet og arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen får ansvaret for samarbejdet med partnerne i Myanmar. Samtidig kommer arbejdsgruppen til at stå for at give både KFUM og KFUK’s lokalforeninger og nye målgrupper mulighed for at tage del i samarbejdet med Myanmar f.eks. gennem besøg og aktiviteter i Myanmar og Danmark.

Vi søger både en formand og en næstformand til arbejdsgruppen. Formanden har det overordnede ansvar og kontakt til GF, og leder sammen med næstformanden arbejdsgruppen og samarbejdet med partnerne i Myanmar. Den første opgave for formandsskabet bliver at definere et fremtidigt fokus område for samarbejdet, som lever op til projektkravene hos DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Der skal inden for de kommende måneder laves en forundersøgelse i Myanmar for sammen med partnerne at udvikle samarbejdet. Samtidig skal formandsskabet nedsætte egen arbejdsgruppe i Danmark.

Vi glæder os til at høre, hvordan du kan byde ind ift. samarbejdet med partnerne i Myanmar. Det vigtigste er, at du har lyst til at samarbejde med partnere i Myanmar, har interesse for skabe bæredygtig udvikling og vil være med til at give KFUM og KFUK’s lokalforeninger og nye målgrupper muligheder for at deltage i samarbejdet med Myanmar.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning! Vi søger både en formand og næstformand, så skriv gerne i din ansøgning, hvad du helst vil være. Udfyld ansøgningsskemaet og send det gerne til filiphove@kfum-kfuk.dk senest mandag d. 10. december 2018.

Har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte formand for Udvalget for Globale Fællesskaber Filip Hove Kristensen på tlf. 61 77 78 17 eller filiphove@kfum-kfuk.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning senest mandag d. 10. december 2018 til: