Søg
IMG_0245.jpg

Camp Counselor i USA

Du har muligheden for at blive en del af et Camp Counselor-team med unge fra hele verden, som henover sommeren skal tage ansvaret for de daglige aktiviteter på en amerikansk Summer Camp.

Vil du have en oplevelse for livet på en amerikansk summer camp?

Vi søger personer mellem 18 og 26 år, som har lyst til at bruge deres sommer på at give amerikanske børn en meningsfuld og oplevelsesrig sommer. Rollen som Camp Counselor er fyldt med fantastiske oplevelser, men det kræver også at du er indstillet på at give dig fuldt ud. Det at være på Camp i USA er anderledes end at være på lejr i Danmark - der er andre regler, du har få timer til rådighed til dig selv, og din sommer kommer ikke til at gå med at slappe af. Du kan nederst på siden finde et link til at læse et førstehåndsindtryk fra Marie og Mathias, som har været afsted i sommeren 2017.

Hvad skal det koste?

Som udgangspunkt betaler du selv din flybillet tur/retur, visum og rejseforsikring. Mens du er på Camp får du dog lommepenge, kost og logi. Vi hjælper dig selvfølgelig med at søge visum, og du har også mulighed for at benytte dig af vores rejsebureau til at booke dine flybilletter.

Hvor længe er man afsted?

De fleste camps begynder deres ledertræning i starten/midten af juni, og deres sæson slutter som regel midt/sidst i august. Er du forhindret i at deltage fra starten, eller er du nødt til at rejse lidt tidligere hjem, så send gerne en ansøgning alligevel, så finder vi nok en løsning!

Hvor er det henne i USA?

Lige pt. er der mulighed for at komme på forskellige Camps. Læs mere om dem på dette verdenskort. Hvis du har præferencer til en specifik camp, så kan du skrive det i din ansøgning.

Hvordan kommer jeg afsted?

Send en videoansøgning på max 3 minutter til camps@kfum-kfuk.dk. Vi har løbende ansøgningsfrist. Dvs. at vi kigger ansøgningerne igennem med jævne mellemrum, og man kan forvente svar indenfor maksimalt 2 uger. Seneste ansøgningsfrist er d. 1. januar 2020.

En plads i arbejdsgruppen?

Hvis du har mod på allerede nu at binde dig til efterfølgende at være med i vores arbejdsgruppe for summer camps, så har du muligheden for få dit ophold betalt. Hvis det er noget for dig, så skriv det i din ansøgning. Vi har én plads pr. sommer, hvor alt er betalt.

Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at sende en mail.

Læs mere?

Her fortæller Marie og Mathias om deres oplevelser som Camp Counselor

 

 

Ansøgning

Send din ansøgning senest onsdag d. 1. januar 2020 til: