Gi' det videre

Har du erfaring med at være frivillig leder og har du lyst til at give dine erfaringer videre til andre?

LÆS MED HER!

Move er en lederuddannelse for unge i KFUM og KFUK, og lige nu mangler vi frivillige, som har lyst til at være mentorer. Uddannelsen løber over et halvt år med 3-4 mødegange undervejs. Move giver deltagerne kompetencer og redskaber, som de kan bruge i deres lederskab i foreningen. Dette gøres gennem spændende undervisning, sjove aktiviteter og udfordringer. Deltagerne kommer i mentorgrupper af 4-5 personer, som har tilknyttet en mentor. Opgaven som mentor består i at have fokus på den enkeltes personlige udvikling som leder og guide gruppen i opgaver og udfordringer undervejs.

Som mentor i Move er du med til at skabe nye ledere inden for KFUM og KFUK. Du bliver en del af et lille mentor-hold, som skal iværksætte undervisning, aktiviteter og wow-oplevelser for deltagerne. I Move spiller det sociale også en vigtig rolle, og der bliver skabt et godt fællesskab mellem både deltagere og mentorer.
 

Du får altså både noget på den sociale konto, frivillig-kontoen og kompetence-kontoen -  What's not to like?

Se hvem du blandt andet kommer til at dele mentor-rollen med  

hér

Lyder det som noget for dig? Så send en beskrivelse af dig selv og hvad du tænker, at du kan byde ind med til det nuværende mentor-team på move@kfum-kfuk.dk. Vi håber at kunne mødes umiddelbart efter sommerferien, så skriv til os senest d. 1. august. Hvis du har nogle spørgsmål, kan du kontakte Astrid Andreassen på 31313795. Vi glæder os til at høre fra dig!