Søg
redaktionsmedlemmer_opslag_.jpg

Redaktionsmedlemmer til Markant

Vi søger nye redaktionsmedlemmer til Markant, der har lyst til at lave et magasin, der inspirerer og giver rum for refleksion. Nøgleordene er kristendom, frivillighed og handling.
"Markant har givet plads og afløb for min kreativitet på mange måder, og jeg vil med sikkerhed komme til at savne den energi, der er i redaktionen, samt de inspirerende mennesker i og omkring bladet." - Kathrine Raabjerg Kjærsgaard

Har du lyst til at være en del af alletiders redaktion sammen med andre engagerede frivillige, så læs videre…

Et magasin der inspirerer

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige på 20+.

Magasinet sætter fokus på nye tiltag i KFUM og KFUK, lederarbejdet, kirkelige emner, tro og forkyndelse samt forsøger at holde dig orienteret om stort og småt inden for organisationen.

I magasinet formidles de gode historier og idéer, som kan inspirere organisations voksne medlemmer til at lave endnu flere og endnu bedre aktiviteter for børn og unge.

Markant udkommer fire gange årligt og har nøgleordene kristendom, frivillighed og handling som udgangspunkt.

Læs det seneste Markant her

Bliv del af alletiders redaktion

Redaktionen på Markant består af 6-7 frivillige redaktører og en redaktionssekretær.

Ved hvert magasin er der typisk to større møder:

  • Et idéudviklingsmøde, hvor ansvaret for de forskellige sider i magasinet fordeles blandt redaktionsmedlemmerne.
  • Et layoutmøde, hvor det næsten færdige blad ses igennem sammen med grafikeren, inden det rettes endeligt til og sendes til tryk.

Møderne er typisk præget af en god portion hygge, til tider fællesspisning, inspirationsrunde, sparring og idéudvikling.

Kan du sige ja til en eller flere af følgende:

  • Har du sans for de gode fortællinger, der kan inspirere andre?
  • Kan du tage flotte billeder?
  • Er dit hoved fyldt med gode idéer?
  • Kan du lide at lege med visuelle udtryk?
  • Eller kan du noget andet, som, du mener, passer til Markant?
  • Og har du kendskab til KFUM og KFUK og kan stå inde for organisationens formål?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Så send os din ansøgning

Skriv lidt om dig selv og et bud på en artikel eller et tema, du gerne vil skrive til Markant.

Vi optager løbende nye redaktionsmedlemmer, så send os en mail, og så tager vi kontakt til dig.

Hvor ofte?
Kontinuerligt
Kompetencer:
Du har sans for den gode fortælling, kan lide at skrive, brænder for at tage gode billeder eller har bare drøngode idéer.

Ansøgning

Send din ansøgning til: