Søg
Skærmbillede 2020-08-10 kl. 09.36.53.png (1)

Arbejdsgruppen for Efterskolerejser søger nye medlemmer!

Vær med til at udvikle vores efterskolesamarbejde og bliv rejseleder på efterskolerejser.

Hvad er en efterskolerejse med KFUM og KFUK?


KFUM og KFUK i Danmark er en del af de to verdensbevægelser YMCA (KFUM) og YWCA (KFUK) og dermed en del af verdens største ungdoms- og kvindeorganisationer. Det globale netværk giver unikke muligheder for internationale oplevelser, der skaber engagement og udvikler unges forståelse af verden. I KFUM og KFUK vil vi gerne give den mulighed videre til efterskolerne ved at vælge KFUM og KFUK som rejsepartnere. Vi mener, at de internationale oplevelser er vigtige og værdifulde ift. at opfylde  KFUM og KFUK's vision om at give børn og unge livsmod og handlemulighed. Det internationale arbejde handler om at give verden ansigt i KFUM og KFUK og at give KFUM og KFUK ansigt i verden.

KFUM og KFUK i Danmark ønsker at styrke og udvikle samarbejdet med efterskoler om at rejse ud i verden, skabe kulturmøder og perspektiv gennem YMCA og YWCA netværket. En efterskolerejse med KFUM og KFUK vil åbne verden op gennem ligeværdige kulturmøder mellem efterskoleeleverne og lokale unge fra internationale YMCA/YWCAs, der bygger på gensidig læring, udveksling og respekt for den kulturelle kontekst.

 

VI SØGER


Vores arbejdsgruppe har til formål at udvikle meningsfulde efterskolerejser gennem besøg hos YMCA/YWCA partnere i samarbejde med efterskoler. Vi ønsker at vise efterskoleeleverne KFUM og KFUK som en organisation med en bred vifte af spændende, relevante aktiviteter for netop dem - også når de vender hjem fra en efterskolerejse. 

Til dette søger vi yderligere 2 medlemmer, som vil få indflydelse på både strategi, rejseplanlægning og forberedelse samt mulighed for at være rejseleder. 

 

SOM MEDLEM AF ARBEJDSGRUPPEN...

- Har du lyst til spændende møder med unge efterskoleelever og internationale partnere
- Deltager du i arbejdet med at udvikle relevante tilbud til efterskolerne
- Er du en mulig rejseleder på efterskolerejser. Du må forvente en vis rejseaktivitet efter aftale
- Har du kontakt til efterskolerne og er bindeled mellem efterskoler, KFUM og KFUK samt internationale partnere
- Deltager du i møder i arbejdsgruppen ca. en gang i måneden
- Kender du gerne til KFUM og KFUK i Danmark, men det er ikke et must

Kommissoriet er vedhæftet længere nede, hvor du kan læse mere om opgaverne.

Vi glæder os til at modtage en kort motiveret ansøgning fra dig senest mandag den 24. august 2020 på mail til globaleefterskoler@kfum-kfuk.dk.
Vi forventer, at du har mulighed for at deltage i udvalgsarbejdet umiddelbart herefter.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Marianne V. Damgaard, medlem af Arbejdsgruppen for Efterskolerejser,
mvd@kfum-kfuk.dk eller 20 46 93 25.


Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Punkter, som du gerne må uddybe i din ansøgning:

Navn:
Alder:
Medlemsforening:
Adresse:
Mail:
Mobilnummer:
Beskæftigelse og/eller studie:

-Hvorfor vil du gerne være en del af efterskolearbejdsgruppen?
-Hvad kan du bidrage med til efterskolearbejdsgruppen? Hvilke særlige kompetencer kan du fremhæve ved dig selv?
-Hvor har du dine svagheder?
-Har du erfaring med andet frivilligt i KFUM og KFUK eller fra andre organisationer?
-Hvad motiverer dig i det frivillige arbejde?
-Hvad forventer du af arbejdet i efterskolearbejdsgruppen?
-Hvilken erfaring har du med efterskolealdersgruppen?
-Hvilke muligheder og/eller begrænsninger har du ifht. at deltage på rejser?

Ansøgning

Send din ansøgning senest mandag d. 24. august 2020 til: