Bofællesskaber

Børnehøjskolen, 1. sal

KFUM og KFUK i Aarhus Midtby råder over fem værelser i et bofællesskab på Nørre Allé 44, 1. sal (over Børnehøjskolen). Værelserne er beregnet til unge, som vil engagere sig i vores forening.

Adresse: Nørre Allé 44, 8000 Aarhus C

Kapacitet: 5 værelser

Ledige værelser

Der er ingen ledige værelser i øjeblikket. Når der er ledige værelser, bliver det annonceret her på siden og på Facebook.

 

 

Indretning og priser

Bofællesskabet er indrettet med værelser til fem beboere samt to toilet/bad og et køkken-alrum. Størrelsen på værelserne er 11-19 m2. og huslejen er reguleret ud fra det enkelte værelses størrelse.

Værelser

* Arealangivelsen i parentes er værelset inklusiv andel af fællesareal. Depositum lyder på 1 måneds leje.

*Arealangivelsen i parentes er værelset inklusiv andel af fællesareal. Depositum lyder på 1 måneds leje.

Internet og TV

Der er etableret router hos TDC. Lejere skal selv tilmelde sig hos TDC, som udbyder bredbånd og TV for Nørre Allé 44.

Toilet og vaskeri

Til de 5 værelser er der to badeværelser. I kælderen er der vaskemaskine og tørretumbler, hvilket er inkluderet i lejen.

Køkken-alrum

I køkkenet er der køleskabs- og fryserplads, komfur, ovn og mikrobølgeovn. 
Beboerne sørger selv for service, køkkenredskaber og møbler.

 

 

Vilkår

KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus har etableret bofællesskabet for at sikre unge, der er aktive medlemmer af KFUM og KFUK i Aarhus Midtby, et godt og billigt sted at bo.

Bofællesskab for aktive medlemmer af KFUM og KFUK

Det er et krav, at du er/bliver medlem af KFUM og KFUK i Aarhus Midtby, hvis du ønsker at bo i et af lejemålene. Desuden forventes det, at beboerne i bofællesskabet tager aktiv del i foreningslivet ved eksempelvis at være frivillige ved Børnehøjskolen, Distriktets familieklub eller fremtidige projekter. Vi opfordrer ligeledes beboerne til selv at komme med idéer til aktiviteter i Aarhus Midtby.

 

 

Hverdagen i bofællesskabet

Hensyn og fællesskab

Beboerne i bofællesskabet formulerer selv en husorden, der skal danne rammerne for hvordan fællesskabet bliver stærkt og godt for alle, og som sikrer de hensyn, der er nødvendige, når man bor sammen. Når der flytter en ny beboer ind skal denne "kontrakt" revurderes i fællesskab.

Herudover er der naturligvis nogle bestemmelser for ejendommen - dette fremgår af lejekontrakterne.

Fællesspisning og fællesindkøb

Det vil være oplagt at afholde fællesspisning i bofællesskabet, ligesom det vil være praktisk at købe nogle ting ind til fælles brug. Omfanget af dette beslutter beboerne selv.

Rengøring af fællesarealer

Beboerne koordinerer rengøring af fællesarealer sammen. Det kan gå på skift - eller hver enkelt beboer kan have sit eget ansvarsområde. Herudover laver beboerne en ordning for indkøb af rengøringsartikler og toiletpapir.