YMCA er verdens største ungdomsbevægelse og YWCA verdens største kvindebevægelse.

KFUM og KFUK i Danmark kan via medlemskabet af de to verdensbevægelser hente inspiration til arbejdet i Danmark, ligesom vi har samarbejde med andre KFUM og KFUK-foreninger over hele verden.

Mange kristne retninger samlet

I Danmark er langt den største del af medlemsskaren i KFUM og KFUK også medlemmer af den evangelisk-lutherske folkekirke. På verdensplan er lutheranerne i mindretal i organisationerne.

Både YMCA og YWCA er økumeniske bevægelser med medlemmer fra mange andre kristne kirker: Katolikker, ortodokse, metodister, baptister, anglikanere osv.

Selvom KFUM og KFUK i realiteten fungerede som én bevægelse i mange år forinden, blev de to bevægelser først formelt samlet i 1976. Sådan er det dog langt fra i udlandet, hvor der fortsat er tale om to selvstændige bevægelser i ca. 125 lande.

Links til internationale hjemmesider