Søg
tensing7_rytmiskgudstjeneste1.jpg

Ten Sing og Tween Sing skal ud til flere

Flere børn og unge skal have mulighed for at udtrykke sig gennem performance, tro og fællesskab. Derfor styrker KFUM og KFUK nu arbejdet med Ten Sing og Tween Sing.

Fyldte kirker til gudstjeneste med Ten Sing 7

Ten Sing 7 fra KFUM og KFUK i Kjellerup er lige nu på miniturne, hvor de optræder i 3 forskellige kirker med rytmisk gudstjeneste.

250-300 deltog i de første to gudstjenester, der blev afholdt i november. Blandt de fremmødte var bl.a. mange konfirmander, som var blevet opfordret til at deltage. Dermed har mange nye fået mulighed for at stifte bekendtskab med noget af det, vi i KFUM og KFUK er rigtig gode til. Som Ten Sing 7 selv beskriver det:

”Ten Sing 7 rammer dig som et oplevelsestog af musik, drama, dans, eftertænksomhed, ny fortolkning af gudstjeneste og good feel.”

Facebook: Oplev Ten Sing 7 den 6. december ved Kjellerup

Ten Sing og Tween Sing skal opleves af flere

KFUM og KFUK har som vision at nå ud til flere og nye målgrupper, og det er aktiviteter som Ten Sing (for 13-19-årige) og Tween Sing (for 10-12-årige) gode til.

Betweens og teenagere får her mulighed for at performe på, foran og bag scenen. Og gennem et kreativt arbejdsfællesskab udvikles forestillinger, der tolker tiden og de unges liv.

De unge kan udtrykke sig og skabe noget sammen med andre. Det er vigtigt i forhold til at styrke deres livsmod og lyst til at handle i forhold til både trosliv og samfundsliv.   

Konsulent til Ten Sing og Tween Sing

KFUM og KFUK har nu valgt at ansætte en konsulent til området. Den 1. oktober 2016 tiltrådte Lene Nørby, og hun skal bl.a. arbejde med at opstarte, understøtte og udvikle både Ten Sing og Tween Sing.

Lene Nørby var med i Ten Sings opstart i 1989 og har siden på flere områder været ansat i KFUM og KFUK i Danmark – først som Ten Sing-medhjælper og siden som Ten Sing-konsulent.

”Arbejdet i Ten Sing har altid stået mit hjerte nært, så da denne mulighed bød sig, hoppede jeg ombord, velvidende at organisationen har udviklet sig. Det glæder jeg mig til at være en del af – og forhåbentlig kommer både Tween Sing og Ten Sing også til at udvikle sig lige så meget,” siger Lene Nørby.

Skal Ten Sing eller Tween Sing til jeres forening?

Så kontakt udviklingskonsulent Lene Nørby på 29445540 eller ln@kfum-kfuk.dk

Læs mere om Ten Sing som klubkoncept

Læs mere om Tween Sing som klubkoncept

tensing7_rytmiskgudstjeneste.jpg
Ten Sing 7 fra KFUM og KFUK i Kjellerup har skabt et show over en tekst fra Bibelen, som de optræder med under titlen ’Rytmisk gudstjeneste’. Foto: Ten Sing 7