Bibelbricks - LEGO i forkyndelsen
Bibelbricks er en ny forkyndelsesform til KFUM og kFUKs børneklubber. Lej en kasse med LEGO-klodser og oplev, hvordan I kan bygge jer tættere på Bibelens fortællinger.
Bibelbricks udspringer af ideen om altid at kunne formidle evangeliet i nye og tidssvarende former, der appellerer til børn og unge. Konceptet består af en kasse med LEGO-klodser, som kan lejes via bestillingsformularen til højre. Desuden kan du downloade materiale med inspiration til at bruge Bibelbricks i din klub. Foreningen betaler selv for fragt af kasserne som sker med fragtmand og koster kr. 800,- Beløbet opkræves på girokort, som du får sammen med kassen. Vi tilstræber at man modtager kassen senest 3 dage før man skal bruge den. Hvis det ikke er muligt vil du få besked.
Inden du bestiller, kan du logge ind på KFUM og KFUKs intranet, Portalen, og tjekke om der er en kasse ledig (se i menuen under "Booking"). Der findes tre kasser, så selv om to kasser er optaget, på det tidspunkt du ønsker en kasse, kan du godt bestille. Mangler du login, kan du skrive til portalen(at)kfum-kfuk.dk
På KFUM og KFUK's Flickr-side kan du se masser af Bibelbricks-billeder.


