Søg
aftryksmaterialet.JPG

Aftryk

'Aftryk' er et inspirationsmateriale med korte øvelser, der opfordrer frivillige til at tage en snak om, hvilket aftryk de sætter på børn og unge.

Tak fordi du sætter aftryk

I dette materiale finder I en række øvelser, som I kan bruge til at tale om, hvilket aftryk I sætter på børn og unge. Der er ingen rækkefølge i øvelserne, og I kan lave præcis den øvelse, som passer til jeres behov som frivillige.

De fleste af øvelserne tager ikke mere end et kvarter. Men nogle af dem kan tage længere tid, hvis I bliver meget optaget af samtalerne. Det er helt op til jer.   

Samtaleøvelser og billedkort

Øvelserne kan bruges af alle frivillige ledere, bestyrelser og lejrfolk. Nogle af øvelserne kan I måske også bruge sammen med jeres børn og unge, eller de kan inspirere jer til nye måder at starte samtaler op med de børn og unge, som er en del af jeres aktiviteter.

Materialet indeholder forskellige samtaleøvelser, hvor I med hjælp fra et billedsæt (se nedenfor) kan kickstarte samtaler om emner som rollemodeller, kristent lederskab eller teamsamarbejde.

En opgave kan fx lyde:

"Tænk på en rollemodel, der har haft betydning i dit liv og vælg et billede, som viser relationen. Del jeres tanker og tal om, hvordan I kan bruge jeres erfaringer, når I er sammen med børn og unge."

Rigtig god fornøjelse med øvelserne.