Vil du være en del af FAZE?

  • Kan du lide at skrive?
  • Eller måske at tage billeder?
  • Har du gode idéer til indholdet i FAZE?
  • Har du mod på at snakke med forskellige mennesker?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af spørgsmålene, så har FAZE brug for dig!

Det kan du lave

Alle unge mellem 13 og 19 år i KFUM og KFUK får fire gange om året bladet FAZE med posten. Hvert blad er bygget op omkring et tema som fx tro, frihed, åbenhed eller det at være speciel.

Dine opgaver på FAZE afhænger fuldstændig af, hvad du har lyst til. Det kan være alt fra at lave interviews, anmelde film eller bøger eller tage billeder.

Det vigtigste er, at du er engageret og har lyst til at sætte dit præg på FAZE.

Er det noget for dig?

Vi vil rigtig gerne have skribenter fra hele landet, så skriv og fortæl, hvorfor du gerne vil være en del af redaktionen.

Vi har løbende brug for nye idéer, så send din ansøgning, når du har lyst.

Du kan også skrive til os, hvis du bare gerne vil vide mere.

Skriv til faze@kfum-kfuk.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!