Lokalt

Sammenlægning af lokalforeninger, vedtægtsændringer og kampvalg til distriktsbestyrelsen

En fantastisk generalforsamling sæson er slut. Som enhver anden sæsonafslutning giver vi dig her de vigtigste højdepunkter. Flere spændende ting er blevet vedtaget. Blandt andet en sammenlægning af lokalforeningerne Gellerup og Frederiksbjerg, to nye vedtægtsændringer i Distriktets vedtægter og nye medlemmer i de tre bestyrelser.

Caroline Schjødt

Sammenlægning 

En af de store beslutninger i år er sammenlægningen af lokalforeningerne Frederiksbjerg og Gellerup. En beslutning, der er truffet i kølvandet på, at aktiviteter ikke har kunne afholdes regelmæssigt og at kræfterne i Gellerup  generelt har været små. Derfor har Gellerups få tilbageværende frivillige ønsket at samle kræfterne i én bestyrelse.

Sammenlægningen er ikke ensbetydende med, at KFUM og KFUK aktiviteter i Gellerup er fortid, men lige nu samles kræfterne i bestyrelsen på Frederiksbjerg. 

Tidligere bestyrelsesmedlemmer i Gellerup samarbejder lige nu med Distrikt Aarhus om at sammenlægge økonomi og administration af lejligheder. 

Gellerups medlemmer hører fremover under Frederiksbjerg. Det  betyder at Distrikt Aarhus nu består af to stærke lokalforeninger; Frederiksbjerg og Aarhus Midtby, og en række store aktiviteter som Fairbar, Børnehøjskolen, Fairhuset, VK Raptus og Fællesklang.

Vedtægtsændringer 

Ingen sportssæson uden at spillereglerne tilrettes den kommende sæson. Her har vi ingen spilleregler, men vedtægter. På stormødet blev der vedtaget to vedtægtsændringer: ‘Ny sammensætning i Distriktsbestyrelsen' og ‘Valgfrihed ifht. titlen formand, forkvinde eller forperson’.  

Den nye sammensætning af distriktsbestyrelsen betyder konkret, at der fremover vælges 6 personer på stormødet udover valget af forperson og de to næstforpersoner. Det betyder, at der ikke længere er reserveret pladser til lokalforeningerne.  

Distriktsbestyrelsen ønsker fremover at sidestille projekterne og lokalforeninger.  Derudover ønsker Distriktsbestyrelsen, at det er alle medlemmer, som brænder for at udvikle Distrikt Aarhus, der sidder med i distriktsbestyrelsen. 

For at sikre tilknytningen til lokalforeninger og projekter, bliver hvert medlem af distriktsbestyrelsen kontaktperson for et projekt eller en lokalforening. 

Derudover gælder det stadig, at forpersonen vælges for en 1-årig periode og at de resterende medlemmer vælges for en 2-årig periode. 

Valgfrihed ifht. titel 

Formand, forkvinde eller forperson. På stormødet blev det vedtaget, at medlemmer af distriksbestyrelsens ledelse efter eget valg kan betegne sig som formand, forkvinde eller forperson og/eller næstformand, næstforkvinde eller næstforperson. Vedtægterne er opdateret, således at valgfriheden tydeliggøres.
Hermed følger distriktsbestyrelsens skriftlige vedtægter linjen udstukket af KFUM og KFUKs hovedbestyrelse, der har gjort det valgfrit at titulere sig “formand, forkvinde eller forperson”. 

Nye medlemmer i bestyrelserne

Når en sæson slutter, starter  en ny. I den nye sæson af bestyrelsesarbejdet er det gældende, at der er kommet nye medlemmer til i alle tre bestyrelser. Til stormødet var det kampvalg om de to frie pladser. 

Herunder har vi samlet et overblik over de personer som nu sidder i de tre bestyrelser.

Distriktsbestyrelsen 

  • Sofie Breinholt Damgren (Forperson)
  • Flemming Rhinstrøm Kristensen (Næstforperson)
  • Anne Bro Assenholt (Næstforperson)
  • Esben Christ Hjort (Kasserer)
  • Marius Relund 
  • Jens Kristian Appel
  • Andreas Rabjerg
  • Gertrud Thomsen
  • Katrine Vig
  • Simon Clausen (Suppleant)
  • Niels Erik Appel (Suppleant)

Frederiksbjerg

  • Marie Breinbjerg (Forperson)
  • Simon Hoff (Næsteformand)
  • Frederikke Tangen (Kasserer)
  • Malene Maagaard 
  • Bjarke Stougaard
  • Frederik Lomholt

Aarhus Midtby

  • Jonathan Muff (Formand)
  • Gustav Varming 
  • Daniel Vestergaard Nielsen 
  • Kristine Dahl Rasmussen (suppleant)
  • Katrine Mærkedahl Hansen (suppleant)

Relatererde artikler

Se alle artikler