Kursusstøtte
Kommunen støtter
I de allerfleste kommuner kan man via foreningens kasserer søge kommunen om 75 % refusion af udgifterne til lederuddannelse. Snak derfor med din kasserer om at søge penge ad denne vej.
Snak med din foreningsformand
Da kurser og lederuddannelse er en fremtidssikring af KFUM og KFUK (for uden ledere er der ingen KFUM og KFUK i fremtiden), vil de allerfleste foreningsbestyrelser gerne støtte foreningens ledere i at komme på lederuddannelse. Snak med din foreningsformand.
Y's Men
Støtter kommunen eller foreningen ikke, kan du kontakte din foreningsformand og høre om vedkommende kan hjælpe dig med at kontakte den lokale Y's Men klub.
Menighedsråd
Det er også en mulighed at søge penge fra dit menighedsråd til lederuddannelse. Snak med din foreningsformand eller et medlem af menighedsrådet, du kender.
KFUM og KFUKs kursuspulje
Og endelig kan du søge KFUM og KFUK i Danmark om støtte. Der findes en lederuddannelsespulje, som kan søges af dem, der ikke har mulighed for at få anden støtte. Du kan downloade ansøgningsskemaet her.
